Mit fyr er fyret, så jeg har mistet min gulvvarme og i stedet fået en 3,5kW luft-til-luft varmepumpe. Det fungere bare ikke. 26° C er forvandlet til 18° C i den anden ende af alrummet, 10 meter. Og så kommer det slet ikke ind i stuen, som er for enden ti højre. Lille dør, cirka 9 meter fra varmepumpen. Den blæser lige ud, i øverste indstilling, for ellers forsvinder der mere varme. Varmepumpen køre uafbrudt, hele døgnet, og sætter jeg den på 30° C, slår en eller anden "sikring" fra efter 20-30 min og slukker varmepumpen. Så kan den tændes igen efter 10 minutter.
Der er i alt cirka 70 kvm solid, 1 cm, flise gulve, med pex rør i noget varme holdigt installation, lige under fliserne. Der var god varme i, da oliefyret levede, selv om termostaterne på returvandet stod på 1,5-2. Da fyret blev slukket, var der stadig varme i gulvet efter 8 timer!
Nå, men jeg tænker, at skal jeg alligevel spilde 2-3 kW i timen, vil jeg også have varme for pengene.
Uden at have noget VVS erfaring, tænker jeg en Elvandvarmer, Metro model 60, type 622. Som min "enkle" tegning illustrere, vil jeg føre det varme vand ned i fordelingen til de 3 zoner. Tage returvandet tilbage i vandvarmeren, med mulighed for påfyldning via en ventil.
Har skrevet med Metro, for at høre hvad jeg kan forvente den elvandvarmer vil bruge, hvis den skal varme 30-35 op til 50-55° C. De anslår cirka 1 kW i timen. Det er stadig 1-2 kW mindre end nu og så vil der være varme over det hele. Der er 400 volt med 16A gruppe til rådighed.
Er det realistisk eller findes der en bedre løsning, i samme prisleje?
Det er lejebolig, fra 1830, godt efter isoleret. Med oliefyr brugte jeg cirka 1200 liter på et år, med forbrugsvand. Alle installationer er foretaget af tidligere ejer, for 10 år siden.