skibsgulv som bordplade

Hej alle
jeg har en idé om at få lavet en køkkenbordplade af skibsgulv (det med den sorte gummi fuge)

Hvor tykt kan man få skibsgulv i alm handel?
Og hvad er prisen ca.
Nogen der ved om det kan lade sig gøre, vil der være nogle problemer ved at bruge det som bordplade i et køkken.
Er der måske et hygiejne problem med gummifugen?

Overvejer også at bruge det i badeværelset som bordplade

Henrik smile
15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
I 22mm masive planker (dvs ikke parketstave der er samlet) Koster det ca. 800 pr. m2 i mørke træsorter.

Om hygiejnen er i orden ved jeg ikke men der er i hvert tilfælde et valg at gøre mellem lak og olie...

Peter
Hvis hygiejnen eller er i orden, er gummifugen vel ok. Min kogeplade har nu ligget i en gummifuge i 4 år uden (synlige) problemer.
Men jeg vil anbefale dig at lægge "gulvet" på en mdf- eller spånplade, så du har et stabilt, "dødt" underlag - og så få lavet en bred forkant til at skjule den, hvilket også vil give indtryk af tykke planker.

Største bekymring er vedligehold - hvordan sliber man træet uden at beskadige fugen???
Et alternativ var måske at lægge en anden træsort i - f.x. ibenholt.

Held og lykke med projektet!

Mvh.

Jan R.
I "min verden" er der ikke noget valg mellem olie og lak når vi taler køkkenbord etc. Her er der kun olien der er OK... Lakerer du og efterfølgende skærer i lakken vil du give vand ( og andet ) muligheden for at komme ned under lakken, med muligheden for råd, sorte pletter osv...

Olien kan repareres med at give en ekstra omgang olie når træet er tøret ud... Og starter du med en ordentlig oliering vil der kun skulle gives ny olie en - to gange om året. Det tager ti minutter....

Men husk at der IKKE må komme olie ned i dine fuger, så vil "gummifugen" ikke kunne binde. I bunden af fugen ligger du en strimmel kasettebånd... Det er for at fugen ikke skal binde i bunden men kun i siderne. Ellers har fugen ringere mulighed for at holde i længden når træet arbejder..

Det er på samme måde man fuger et teakdæk, så i forskellig bådlitteratur vil du sikkert kunne finde en arbejdsanvisning. Eller måske her på siden i gruppen "lav båd"

Spændende tanke, men lad os høre om resultaterne også efter lang tids brug...

MVH Njord
Største bekymring er vedligehold - hvordan sliber man træet uden at beskadige fugen???


Hvis man bruger den rigtige type fugemasse, så betyder det ingenting, at der slibes i denne. Det er også det samme som med et teaktræ's dæk.
Men det er dyrt :!:

Mvh. Carsten
Tak for et par gode svar

God i idé med mdf pladen under !

Hvorfor er det at fugen ikke må binde i bunden?.. Forstår det ikke!
Og det med at olien ikke må komme på fugen, det er vel kun når man lægger det?? eller hvad ? bagefter betyder det vel ikke noget. Hvad gør folk ellers når de har det som gulv.

Hvad vil det koste per kvm i teak?
Annonce
Carsten - har du tilfældigvis navnet på den "rigtige" fugemasse?

Mvh.

Jan R.
Hej Jan

Ikke umiddelbart, det er min far der ligger inde med den information, jeg skal dog besøge ham i weekenden, så skal jeg lige høre ham ad, håber det kan vente til mandag smile

Mvh. Carsten
Den med olien er naturligvis kun gældende indtil du har fuget og slebet fugen, herefter er der ikke noget problem med olie, tværtimod... Men teaken holder jo en stor oleholdighed i sig selv, og det er også herfor at man skal anvende den helt rigtige fugemasse.

Hvad angår tapen i bunden, så er det måske ikke nødvendigt i tilfældet med bordet, men når man lægger skibsdæk er det vigtigt forellers vil fugen kunne revne fra i siden når træet arbejder.

Forestil dig en fuge der hæfter i de to sider og i bunden. De to planker bevæger sig nu lidt fra hinnanden... Fugen skal altså blive bredere!! Men da den hæfter i den ene side og bunden på den ene planke og kun i siden på den anden er der en stor risiko for at den slipper den side hvor der ikke hænger sammen med bunden. Desuden vil gummifugen skulle udvide sig, altså ændre facon. Forestil dig en elastik hold den immelm to fingre på hver hånd, træk hænderne fra hinnanden... Elastikken bliver tyndere!! Forestil dig nu at du holder elastikken som før, men den ene hånd har også lige fat i bunden af elastikken. Træk igen.... der er nu kun en ganske lille del af elastikken der skal give hele forlængelsen... Før var det hele stykket mellem dine hænder nu er det kun den lille sprække der skal give hele forlængelsen.

Håber du forstår hvad jeg mener...

MVH Njord
Jeg ville uanset om det er til bordplade, gulve eller skibsdæk benytte tapen i bunden af fugen, det træls at ha' gjort et stort stykke arbejde, for der efter at se fugen revne fra.

Forøvrigt, så er den fugemasse jeg omtaler beregnet specielt til skibsdæk, også på skibe som sejler til syden. Men som sagt så vender jeg tilbage mandag, med navnet på den.

mvh. Carsten
Ja, han havde den selvfølgelig ikke hjemme, men i sit sommerhus.
Han mente dog at kunne huske at det hed en gummiklæber el. gummiklæbbemasse. Det er et Würth produkt, og han mente jo selvfølgelig, at man bare kunne spørge dem, med beskrivelse af, hvad det skulle bruges til.
Ud over at der kan slibes i fugen, så kan man også, hvis man ikke får fyldt nok i, bare fylde efter, det skulle svejse sig selv sammen.

Det er brugt til stor tilfredsstillelse i mine forældres sommerhus i et skibsgulv, og på laddet af en Morris 1000 pickup, som er udført som skibsdæk.

Mvh. Carsten
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis