Jeg bor i et hus fra 1900 med halv krybekælder. Huset har siden vores overtagelse haft problemer med saltudtræk i kælderen, der støder op til krybekælderen. Murstenene i fuld kælder op til krybekælder og inde i krybekælderen selv skaller også af på grund af fugten.
Jeg har udbedret ét rum i kælderen og har også fået etableret omfangsdræn rundt om halvdelen af huset indtil videre.
Nu er turen kommet til udluftning af krybekælderen og opsætning af dampspærre/isolering under gulvet.
Første skridt må være at etablere udluftning. Selv efter opsætning af omfangsdræn og “æggebakker” er muren fugtig op mod en gyde mellem huset og nabohuset.
Hvad er den bedste form for udluftning, når man skal behandle sådan en kælder, og hvem skal man kontakte for at udføre arbejdet?