Jeg har savsmuldstapet i min nye lejlighed som jeg gerne vil fjerne og i stedet have glatte vægge.
Jeg er meget nybegynder på dette område, men har læst mig frem til at rullespartel vil være den bedste løsning. Jeg vil umiddelbart ikke putte filt på.
Er der nogen som kan give mig nogle input til de forskellige trin til fremgangen? Jeg er selv kommet frem til følgende:
- fjerne savsmuldstapet med spartler
- putte "grunder" på væggene?
- Putte rullespartel på med en rulle og glatte efter med en ergospartel 60 cm '
- Slibe med girafsliber
- Bruge grunder igen og derefter male.
Skal jeg bruge noget i hjørnerne/ samlingerne eller kan man godt gøre dette pænt bare med spartelmasse? jeg ser nogen steder at folk nævner hjørneprofiler og ameringstape/armeringsstrimler. Vil dette være nødvendigt?
Tak på forhånd!