Hej
Vi har opdaget vand i vores kælder. Der lå en lille vandpyt på gulvet, og etageadskillelsen over er våd (i et begrænset område), så det kommer oppefra og drypper ned. Umiddelbart tror vi ikke, at der er skjulte rør i etageadskillelsen, da rør til radiatorer og brugsvand er synlige i kælderen.
Etagedækket ligger over terræn det pågældende sted. Udvendigt på huset virker facaden ikke opfugtet, og der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at det trænger ind udefra.
Har I nogen idéer til, hvad det kan være/hvilken type håndværker, der kan hjælpe os?
Vh Anne