Der er måske nogen, der har anskaffet sig et sommerhus og tænker på hvordan man billigst holder det frostfrit. Jeg har nogle data fra sidste vinter, jeg gerne vil dele. Der er nogle data, der viser vinduernes betydning. Det kan almindelige husejere måske have glæde af.
Der findes forskellige vejledninger på nettet, men de ligner alle noget der kunne være skrevet for 20 år siden. Jeg har taget en lidt anden tilgang. Jeg har set et sted på nettet, at man skal regne med 1600 kWh i løbet af en vinter for at holde et sommerhus frostfrit. Jeg brugte 25 kWh sidste vinter.
Sommerhuset
Sommerhuset er fra 1970 og kun en smule bedre isoleret end uisoleret. Bygget i gasbeton, det isolerer cirka som et træhus med 50 mm isolering. Huset har termoruder, de fleste fra 1970. På loftet er der 200 mm isolering. Huset står på støbt sokkel.
Jeg vil gerne holde huset frostfrit for at undgå at vandrør springer. Der er vandinstallationer i køkken (der er i samme rum som stuen), i badeværelse og i et lille rum midt i bygningen ved siden af badeværelset med varmtvandsbeholder. Sommerhuset har et relativt stort vinduesareal. I haven er der et anneks, med to små vinduer mod nord. Annekset bliver ikke opvarmet om vinteren. Vi har ejet sommerhuset i et par år. Første vinter var opvarmningen med to transportable varmeblæsere. Sidste vinter var der monteret en luft-til-luft varmepumpe med WiFi-styring.
Forslag fra internettet
Generelt anbefales det at man sætter sin luft-til-luft varmepumpe til 8 grader, og lader den køre vinteren igennem. Problemet ved temperaturmåling i varmepumpen, er to ting. For det første er målingen meget tæt på varmegiveren, hvilket gør at den til tider kan slukke for tidligt. For det andet, er det temperaturen i nærheden af vandrørene, der er kritisk. På grund af dette er det nødvendigt, at stille varmepumpen til lidt højere temperatur end det egentlig er nødvendigt.
Hvis man er bange for skimmelsvamp, skal man holde øje med luftfugtigheden. Nogle skriver at man skal holde en minimumstemperatur på 18 grader. Det er ikke nødvendigt. Tidligere blev langt de fleste sommerhuse efterladt uden varme i vinterhalvåret uden at der blev problemer med skimmelsvamp. Ved temperaturer under 5 grader, er det de færreste svampe, der formerer sig. Det er blandt andet derfor man sætter madvarer i køleskabet.
Min metode
Jeg ønsker blot at holde temperaturen på over 3-4 grader i rummene med vand. Hvis der ikke er frostvejr ude, er der ikke risiko for frost inde. Så jeg ønskede kun at varme op når der var frost ude. For at få overblik og mulighed for bedre styring, satte jeg en del Zigbee temperaturmålere op. En i køkken, en i badeværelse, en ved varmtvandsbeholder, en ude og i en i anneks. Jeg valgte Aqara følere til ca. 100 kr pr. styk, da jeg godt kunne lide deres graf i appen. Man kan sagtens klare sig med færre følere.
Første vinter placerede jeg en varmeblæser i køkkenet og en i badeværelset, begge sat på 600W. De var hver styret af en Aqara smartplug. Jeg indstillede varmeblæseren i badet til at tænde, hvis temperaturen ude var under -1 grad og under 4 grader i badeværelset. Hvis en af de to værdier steg 1 grad, slukkede varmeblæseren igen. Den i køkken satte jeg til at tænde ved lidt lavere temperaturer. Jeg fandt hurtigt ud af, at de ikke tændte ved lidt nattefrost, men kun efter at der havde været nogle dage med frost både dag og nat (isdøgn).
Sidste vinter brugte jeg luft-til-luft varmepumpen. Jeg brugte kun den originale app, der kun gav mulighed for at sætte en ugeplan. Så det blev mere manuelt end året før. Jeg holdt øje med vejrudsigten en uge frem. Jeg brugte også DMI’s månedsprognose til at få overblik. Hvis der kom en periode med frost både dag og nat, satte jeg varmepumpen til at køre 1-3 timer om natten med en temperatur på 8 grader. Tiden blev valgt efter frostens styrke og indetemperaturen.
Resultater
De sidste to vintre har ikke været specielt hårde, men er måske et billede af hvad vi kan forvente fremover.
Sidste vinter var der kun ca. 10 dage midt i december, hvor der var frost dag og nat. I den periode brugte jeg 2-3 kWh pr nat. Det var i alt 25,3 kWh (el). Om natten er strømmen billigst. Der er det selvfølgelig også koldest, men pumpen skulle have en COP på 3 ved -5 grader. Så varmemængden er omkring 75 kWh (varme).
Vinteren før var der kun dagsfrost en uges tid i slutningen af december. Jeg har ikke præcise tal, men på trods af at det var ren elvarme, var forbruget i el mindre end sidste år. Hovedårsagen var den bedre styring, kun tændte for varmen, når det var nødvendigt.
Vinduernes betydning.
De nætter hvor varmepumpen kørte, kunne man selvfølgelig se at temperaturen steg i de forskellige rum. Temperaturen faldt derefter i løbet af dagen. På kurven kom der altså lige som en ”energi-bule”, hvis højde og længde var et udtryk for den energi varmepumpen havde leveret. Typisk så jeg en tilsvarende ”energi-bule” om eftermiddagen. Det var varmen fra solen. Hvis det var en rigtig solskinsdag, som det ofte er når temperaturen om dagen er meget lav, var ”energi-bulen” fra solen på størrelse med det varmepumpen havde lavet med 2-3 kWh (el) om natten. Annekset, der mangler vinduer i solretningen, fik ikke en tilsvarende ”energi-bule”, kun en ganske svag stigning i løbet af dagen. Det holdt sig ikke frostfrit.
Når man køber vinduer i dag opgive der ofte en U-værdi, som er et udtryk for hvor godt vinduet er isoleret. Det fortæller noget om, hvor meget energi, der forsvinder ud af huset via vinduerne. Men solen gør at der også kommer energi ind. Der er forskel på hvor godt glasset lader varmen fra solen gå igennem. Derfor opgives ofte også en Eref-værdi, hvilket står for energibalance. Det er mængden af energi, der i en fyringssæson går ind eller ud ad vinduet. Vinduer i klasse A (som er dem man skal bruge i almindelig beboelse i dag) har en positiv Eref-værdi. Det vil sige at et nyt 3-lags vindue, vil give mere varme end det taber i fyringssæsonen. Det er ved normal indetemperatur. I et sommerhus med en indetemperatur på 5 grader, er energitabet ud ad vinduet langt mindre end et hus med 20 grader. Derfor er selv et middelmådigt vinduesglas i et sommerhus, med til at give varme. Mit anneks have hele vinteren en lavere temperatur end huset, også i de perioder hvor der ikke blev tilført varme.
Konklusion
Det koster ikke meget at holde et middelmådigt isoleret sommerhus frostfrit, hvis man blot har udstyr, der måler rimeligt nøjagtigt, så man kun opvarmer når det er nødvendigt. Jo tættere man kan styre temperaturen på nul, jo mere sparer man. Vinduer i solsiden tilfører meget energi, og hjælper med at holde huset frostfrit.
Billede
Grafen er indetemperaturen (bad) sidste vinters koldeste dag (16. december 22). Der var det cirka ca. -7,8 grader ude kl 2, hvor varmepumpen kørte nogle timer og brugte 3,2 kWh (el). Det var en solrig dag, hvor solen tilførte en varme om eftermiddagen. Klokken 22 var udetemperaturen nede på -10,1 grader. Det ses at varmetilførslen fra solen er cirka som fra varmepumpen.