Kan jeg rimelig sikkert gå ud fra, at de her tagplader ikke indeholder asbest?

Vi fik engang et billigt legehus. Senere væltede det i en storm, og nu har liget fyldt i min garage i to år. Nu er tiden kommet. Det skal videre. Det har så de her tagplader på. Jeg kan simpelthen ikke finde et serienummer på dem, men nogle af dem er stemplet med en dato fra 94. Og hvis så man stoler på at det gælder for dem alle, er alt jo godt. Men er der andre måder at få det bekræftet på? Nogen herinde der fx har et skarpt øje for, om der ser ud til at være nogle farlige fibre i?

Jeg putter det under alle omstændigheder i to klare poser. Ellers vil genbrugen ikke have det. Men det handler også om sindsro.


4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det kan man ikke være mere sikker på end dit årstal. På genbrug skeler de ikke imellem tagplader med eller uden asbest. For at være sikker kalder de det hele asbest. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
De asbestholdige er tungere, her vejer en hel plade, som dækker 1 m2 ca 19-20 kg, hvor en asbestfri er ca 5 kg lettere.

Vi prøver igen, i morgen --
Du har ladet knuste tagplader ligge i garagen i 2 år, og nu bekymrer du dig om asbest?
Hvis du håndterer dem bare nogenlunde forsigtigt når du smider dem ud er den største asbestrisiko for længst overstået.

Selvbygger med stort S. 
Superdiy skrev den 17-10-2023 19:12:22

Du har ladet knuste tagplader ligge i garagen i 2 år, og nu bekymrer du dig om asbest?
Hvis du håndterer dem bare nogenlunde forsigtigt når du smider dem ud er den største asbestrisiko for længst overstået.

Jeg ser din pointe. Den knuste tagplade på billedet faldt af ifm. stormen og har ikke ligget frit i garagen. Det er sådan, at legehusets problem er, at i blæst klapper det sammen som et korthus. Hvis det ikke var for det, ville det stadig stå ude i haven. Derfor så jeg ikke noget problem i at have det i et hjørne af garagen, ingen kommer i. Det er for mig at se anderledes, når jeg skal til at håndtere dem - skrue dem af og svinge dem ned i en kæmpe akavet pose. Det kan da godt vise sig ikke at være den bedste vurdering! Men det var vurderingen ikke desto mindre.

God pointe med vægten! Det er jo da noget at gå ud fra. Det her er så plader i halv højde. Men man kan vel stadig i en eller anden grad vurdere ud fra det.

Og ja, reglerne på genbrugsstationen skal jo følges for at komme af med dem, og det er også fair. Det kommer jeg til at gøre under alle omstændigheder. Ville dog gerne have kunnet gøre det med en ro om, at jeg selv godt vidste, at der ikke var noget at bekymre sig om. Jeg håbede en eller anden ville byde ind med, at krakeleringen i kanten fuldstændig ser ud som de der elendige plader da de først begyndte at lave dem uden asbest, eller at man netop i halvfemserne holdt op med at presse serienummer i. Sådan et eller andet. Men man kan jo ikke være lige heldig hver gang :)

Tak for input i hvert fald!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis