Hej,
Jeg har en luft/luft, der er en smule for gammel til, at garantien dækker. Den er måske 3-5 år.
Jeg købte den brugt. Den havde siddet i et sommerhus i et halvt år og var blevet pillet ned af en autoriseret.
Jeg fik den ligeledes sat op af en autoriseret for godt 2 år siden.
De har kørt upåklageligt de første to sæsoner 21/22 og 22/23, men da jeg forleden af konen fik følgende spørgsmål: "Synes du ikke, det er blevet lidt køligt?", besluttede jeg, at nu var det på tide med en ny sæson.
Og så ville den ikke tænde. Nul reaktion. Ikke engang et lille, usædvanligt bip, når jeg trykker på fjernbetjeningen. Intet.
Batterier blev skiftet. Nothing.
Der er det lille aberdabei, at den nu, efter problemet er opstået, af og til slår relæet, når jeg sætter stikproppen i. Men det er måske 1 ud af 10-20 gange, ellers gør den ikke.
Jeg har målt, om der er 230V spænding på alle klemmer på både inde- og udedel, og det er der, så der er strøm igennem.
Nogle gode gds-bud, inden jeg skal gå den tunge gang til én eller anden, der beskæftiger sig med sådanne på fuldtidsbasis?
Den hedder Inventor King.