Hej alle,
Jeg har kigget på et rækkehus i 2 plan med uudnyttet loftsrum. Jeg havde egentligt troet at jeg kun ville gå efter en nyere bolig hvor ventilationsanlæg med varmegenvinding allerede er/var installeret, men jeg har ikke kunnet finde nogen og jeg har så fundet det næst-bedste, som er et rækkehus fra år 2010 med uudnyttet loftsrum og gulv-varme med gas overalt. Jeg har læst en masse og set en masse youtube-videoer om installation af ventilations-anlæg med varmegenvinding og det ser umiddelbart ud til at man kan gøre det selv - bortset fra slut-indstillingerne som en proffessionel gør. Det rækkehus jeg har set på, har gulv-varme i stueetage og 1.sal, derfor tør jeg ikke bryde gennem gulvet. Stuetage er ca. 70 m2 og 1. sal måske ca. 55 m2 (vist bare pga skrå vægge, jeg tror gulv-arealet er ens). Mine spørgsmål, til jer kloge hoveder - først om ventilation:
- Er det ikke forholdsvist let at lave rør-føring på lofts-rummet og så bare fjerne isolering på loftet og bryde gennem til 1. salen med rør og så installere ventilations-anlæg kun til 1. sal og tilsidst isolere rørene på loftet?
- Er det et problem kun at have ventilation med varme-genvinding på 1. sal og ikke have noget i stue-etagen?
- Er der nogen der har 2 ventilations-anlæg, et på 1.sal og et i stue-etagen, så man ikke behøver at trække rør igennem gulv-varmen eller er det for meget?
På forhånd tak, hvis i kender svaret på et/flere af spørgsmålene og måske selv har rodet med det og har nogen anbefalinger eller viden!