Knirkende gulve på halvt gennemskårne strøer

Vi har købt et hus fra midten af 70'erne, og er godt i gang med at rette op på diverse skavanker og utidssvarende indretning. Gulvene i værelserne er oprindeligt gulvtæppe på knirkende og eftergivende undergulv af krydsfiner. 

Til en start har jeg forsøgt at skrue pladerne efter, i håbet om at det var sømmene deri der var årsag til knagen, men, ak. Derfor har jeg nu taget en del af undergulvet op, for at finde ud af, hvorfor gulvene giver sig (vi troede først det var pga. de tykke tæpper) og knager. 

Strøerne er tilsyneladende konsekvent savet 2/3 igennem. Derudover er nogle af opklodsningerne ikke helt høje nok, og til sammen gør det at de kan give sig. Knirken kommer tilsyneladende primært fra sømmene gennem strøen og ned i opklodsningen.

Jeg har accepteret i mit stille sind, at jeg kommer til at tage hele undergulvet af. Men skal jeg med det samme forberede mig på, at strøerne også er fortid? Eller kan jeg "redde dem", enten vha. lasker eller ved at forstærke gulvet med reglar i modsat retning? 

Og hvad er pointen i at lave det sådan i første omgang? 
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis