Uenighed med byggefirma ved 5-års gennemgang

Hej,
Jeg købte et hus for 2 år siden, som er bygget i 2017.
Jeg har haft 5-års gennemgang for et års tid siden, og har siden da kæmpet med firmaet som har bygget huset. I første omgang indkaldte de meget sent til 5-års gennemgangen, flere måneder efter huset var 5 år gammelt, til trods for at være blevet rykket for det flere gange af vores ejerforeningsformand. Herefter meldte de deres ankomst 1 uge inden de ville komme forbi, der var jeg desværre på en arbejdsrelateret rejse, og kunne ikke nå hjem til gennemgangen, min kæreste var dog hjemme og tog imod dem. Da hun åbnede døren og spurgte om de ville ind og se manglerne som jeg havde listet op for hende, sagde manden at de ikke ville ind og kigge, men at vi kunne sende en mail med de indvendige mangler. Det gjorde jeg kort derefter, hvorefter der gik meget lang tid før jeg hørte fra dem, jeg rykkede flere gange for det, og flere måneder efter vendte de tilbage og sendte en tømrer forbi. Tømren var ude og kigge, men ville ikke gøre noget ved nogle af delene. Jeg har så sidenhen flaget det op for firmaet, men de nægter stadig at udbedre de fejl jeg har listet op for dem, fejlene er:
   - Emhætte der lækker meget vand, som ligger sig på kogeplade og i emhætte ved bestemte vejrforhold.
   - Blæser/udluftning på badeværelse lukker kold luft ind så det nogle gange kan blive ret koldt på badeværelset. Når det sker i vinterperioden er det oftest så voldsomt at gulvvarmen har svært ved at holde rummet varmt, og at badeforhænget blafrer, det stopper så hvis man tænder ventilatoren, og begynder igen når den slukkes. 
   - Udvendige fuger på hjørnet af huset ser ud til tidligere at være blevet lappet, og det ser ud til der er nye på vej, derudover er der en skruk fuge under et vindue.
   - Der er en flise på badeværelset der er “knækket” i hjørnet, da flisen er skåret meget tyndt.
Emhætte og ventilator på badeværelse mistænkes for at være grundet turbulens på taget, og jeg mistænker det for at det er taghætterne der er placeret forkert. Dem der har bygget huset mener at der er lavet om på det ovenover emhætten, men det er ikke sket i den tid jeg har ejet huset, og inden jeg overtog huset var det firmaet som byggede huset der ejede det og lejede det ud. Jeg har også set noget korrespondance med en af mine naboer, hvor firmaet selv foreslog at det kunne være grundet turbulens.
De holder fast i at ovenstående ikke er en del af en 5 års gennemgang, og at jeg skal få det dækket under ejerskifteforsikring, dette har jeg forsøgt, ejerskifteforsikringen skriver at jeg bør prøve at få det dækket ind under 5 års gennemgang, de skriver også at de fleste af fejlene formegentlig vil kunne udføres for mindre end min selvrisiko, og derfor ikke bør køres igennem ejerskifte. 
Firmaet der har bygget huset fastholder at de ikke vil gøre noget ved det, og vil nu tage sagen i skifteretten, hvis jeg ikke frafalder kravene. 
De har forsøgt sig med utallige mails at undgå at skulle udbedre fejlene, så til sidst bedte jeg dem om at registrere de påtalte fejl og mangler i 5-års gennemgangsdokumentet, men det ville de heller ikke gå med til (de har ikke engang lavet et 5-års gennemgangsdokument.
De har i løbet af vores mailkorrespondance frem og tilbage valgt at boret udluftning i mit skur uden mit samtykke, da de alligevel skulle gøre det på en nabo’s skur, hvilket jeg ikke var tilfreds med grundet udførelsen og udseendet på udluftningen, det ser på ingen måder pænt ud på indvendig side.
Jeg vil mene at de allerede ved at indkalde med så kort varsel til gennemgangen har misligholdt deres pligt, men jeg vil gerne høre jeres syn på sagen i forhold til om jeg eventuelt vil kunne vinde sagen i skifteretten og få udbedret fejlene hvis jeg vælger at gå længere, eller om jeg bare bør droppe det og få det udbedret på egen regning. 
Ser frem til at høre jeres inputs.
Med venlig hilsen,
Mikkel
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej med dig,

Det lyder som en hård omgang du har gang i. Og frækt at håndværkeren ikke rydder op efter sig, selv om det "bare er et skur".

Jeg har lige siddet og læst lidt i denne tråd: https://www.lav-det-selv.dk/forum/t/208411/s/snydt-af-byggefirma-hvad-er-naeste 

Prøv at kigge lidt i den og se hvilke svar der ligger, ift. byggegaranti og ankenævn. 

Jeg tænker også at du har en forsikring der dækker hvis du har behov for at gå i retten, prøv at give dem et kald. Det er jo ofte at man som "STORT" firma, kan knægte de små ved at nævne retten. De penge er altid så uforudsigelige og plejer at få "brokrøvene" til at holde deres bøtte.

Held og lykke med det

Med venlig hilsen!

K A
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis