Hej allesammen, tak for et rigtig godt og lærerigt forum!
Jeg har for nylig overtaget hus, og er ved at planlægge renovation af kælderen. Huset er fra 1935 og kælderen er derfor med høj fugtighed og uden omfangsdræn. Tidligere ejer har skruet gipsplader med isolering op, og som I kan se på billederne, er jeg ved at pille dem ned af frygt for skimmel. Væggene inde bagved er tørre. Fugerne mellem murstenene er enkelte steder lidt dybe og nederste del af væggene er pudset op og sortmalede (tjære?). Dette pudslag sidder vanvittigt godt fast, og jeg kan nærmest ikke slå en flig af med en hammer. Mit spørgsmål er, og jeg kan pudse op direkte på dette underlag? Det nederste pudslag stikker 3-5mm ud i forhold til murstenene. Jeg er blevet anbefalet hydraulisk mørtel, men kan det hæfte på både stenene og det sorte pudslag?
Mange tak:)