I vores køkken har vi stikkontakter langs køkkenbordet, som er monteret i panelunderlag (se vedlagte billeder), vi står for at skifte køkkenbordpladen, samtidig vil jeg gerne af med panelunderlagene, som jeg synes er uhygiejniske, da der samler sig skidt i hjørnerne. Jeg vil gerne have stikkontakter, som flugter med vægen, men min mad (som er uddannet elektriker) siger, at det kan man ikke. Vi har i al fredsommelighed en stående joke med, at ting, han ikke gider at lave, ikke kan lade sig gøre, før jeg beviser det modsatte. Så mit spørgsmål er nu: Findes der en form for dåse, som kan monteres i stedet for panelunderlagene. Jeg går ikke ud fra, at vi kan bruge en almindelig forfradåse, da karmene er massive og dåsen derfor ikke vil have noget at gribe om, som hvis den blev monteret i en tynd gipsvæg. Det bliver vel også svært at få en indmuringsdåse til at sidde stabilt fast? Vi kan selvfølgelig montere stikkontakten i et almindeligt underlag uden at skære hul i karmene, men er det den eneste mulighed?