Jeg er gået i gang med at skifte loftet/isolering i vores vaskerum(tidligere fyrrum) da jeg skal have etableret et toilet/håndvask og en brusekabinen på etagen ovenpå.
Da jeg får loftet ned (gammelt gipsloft i firkanter, og uden nogen dampspærre), kan jeg konstatere, at isoleringen er fyldt med gange og revet mere eller mindre i stykker, samt der er dyre ekskrementer over det hele. Jeg har vel kunne samle en bærepose sammen med ekskrementer. Fy for en skefuld.
Jeg har selvfølgelig haft maske, hansker og er gået i bad efter. Det er en blanding af muse- og rottelort.
Inden vi købte huset for 4 år siden har det i perioder stået tomt. Så der har været fred og ro til at de kunne bygge rede, samt at det har være dejligt varmt.
Det har lugtet ret meget, jeg har vasket det ned med sæbe, rodalon , og klor. Til sidst har jeg sprøjtet det hele med en blanding af natron og vand, det hjalp mest på lugten.
Er der andre måder hvorpå man kan fjerne lugt?
Det nye loft bliver hævet op mellem bjælkerne, da der ikke er særlig højt til loftet, og så kommer der en smule synlig bjælke, inden bliver der selvfølgelig monteret en dampspærre, til sidst et lag vådrumsgips.
Jeg blæser papiruld ind, da jeg kan læse mig frem til, at dyr ikke så gerne vil opholde sig i det.
Ud over lugten, har jeg opdaget nogle plamager. Jeg kan ikke helt vurdere om det er noget svamp, eller om det er mørtel som er sprøjtet på, da murstenen er blevet sat. Er det noget jeg skal være bange for?
Der har et par gange løbet vand ind over tagrenden i den ende. Jeg har udbedret fejlen, så det ikke burde kunne ske igen. Det kan jo have medført en øget fugtighed.
Nogen gode bud på, hvad jeg skal gøre?