Miele tørretumbler lang tørretid

Min Miele TCE520 WP tørretumbler tager meget lang tid om at tørre.
En normal tørring hos os var ca. 2 timer, nu kører den 3-5 timer.
Filtre er rengjort, den lille metal rist bag filtret i højre side front, er ren.
Der kommer varm luft.

Når man starter den siger tørketid ca 2 timer. (som normalt)
Men når programmet når ca. til 10 min rest, laver maskine et tjek på hvor fugtigt tøjet er og banker tiden op på mellem 1 og 2 timer igen. (Tøjet er rigtig nok fugtigt, ca 3/4 dele tørt)

Maskinen er næsten 5 år gammel.

 Nogle der ved hvad der kan være defekt?

Jeg har søgt alt hvad jeg kan men synes ikke man finder andet end at man skal sikre at filtre er rene.

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg ville rette blikket mod kondenserenheden. Manualen siger noget om, at den skal støvsuges meget forsigtigt.
Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Chr. skrev den 01-09-2023 04:25:34

Jeg ville rette blikket mod kondenserenheden. Manualen siger noget om, at den skal støvsuges meget forsigtigt.
Chr.

 Det er nok den metal ting, der ligner en forvokset køler til en PC, (jeg skrev højre side, det er venstere den sidder i - sorry)

Den er helt ren, som jeg skriver.


Det er ikke fordi i propper mere tøj i den end tidligere?
Det skal kunne falde frit, så den tørre luft kan komme ordentligt gennem tøjet. Der kan derfor kun være én vaskemaskine fuld tøj i, selvom kammeret er større end det i vaskemaskinen.

Hvis tøjmængden er den samme som tidligere, vil jeg også skyde på en blokeret kondenser.

Kør en tur uden tøj i, åben lågen til kondenseren og lad den tørre, og støvsug den så grundigt.

Efter mange ganges brug kan tøjfibre stoppe lamellerne helt til og sidde godt fast, så det kan være nødvendigt at pille dem ud med et træspyd.

Elektronikteknikeren
Gregeren skrev den 01-09-2023 07:22:16

Det er ikke fordi i propper mere tøj i den end tidligere?
Det skal kunne falde frit, så den tørre luft kan komme ordentligt gennem tøjet. Der kan derfor kun være én vaskemaskine fuld tøj i, selvom kammeret er større end det i vaskemaskinen.
Nej, men mængden er den samme +/- lidt.


Hvis tøjmængden er den samme som tidligere, vil jeg også skyde på en blokeret kondenser.

Kør en tur uden tøj i, åben lågen til kondenseren og lad den tørre, og støvsug den så grundigt.

Efter mange ganges brug kan tøjfibre stoppe lamellerne helt til og sidde godt fast, så det kan være nødvendigt at pille dem ud med et træspyd.
Lamellerne ser meget rene ud, bliver nænsomt støvsuget med møbelbørste jævnligt.
Ligelede bliver filter støvsuget og skyllet.

Men, inden vi farer ud og ser på ny maskine, så prøver vi lige at gøre som du skriver :-)

Jeg har kørt en tur uden tøj og låge åben.
Der var meget lidt, halv-store fnug, som er støvsuget væk.

Der er kørt en lille omgang håndklæder igennem (normal tørre-tid ca. 1 time 45.
Maskinen laver "perfect-dry" og skriver tørre tid ca. 1t38 min.

Da der mangler ca. 5-8 min laver den "perfect-dry" og melder om 2 timer og 28 min resttørretid.

Er vi ude i en ny maskine?


Jeg kan ikke komme på andet end at der så mangler kølemiddel på kompressoren. Du kan tjekke dette ved at mærke om den bliver meget kold på lamellerne som du støvsuger jævnligt. Hvis ikke de bliver kolde under kørsel, mangler den kølemiddel på kompressoren, og det koster det samme som en ny maskine.

Elektronikteknikeren
Annonce
Kondensatorripperne bliver ca. 23 grader. (mærkes ikke kolde) Luften er ca 38 grader. (Målt med grill thermometer)
Ja så virker kompressoren ikke/mangler kølemiddel. Det er en ny maskine.

Elektronikteknikeren
Gregeren skrev den 02-09-2023 23:32:20

Ja så virker kompressoren ikke/mangler kølemiddel. Det er en ny maskine.

Tak igen for input :)


Ja det ser ud til at koste mellem 7200 og 9100,- for en kondensor-unit-

https://www4.miele.de/msd/MSD#/device/26234/etd/1983116201101

Heldigvis er der tilbud på en tilsvarende maskine hos elgiganten til 7777,-
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis