Fjerne maling på bordplade

Har fået fat i den her bordplade, som ligner teak for mig. Den er virkelig tung, og meget stabil/solid, så jeg mistænker at den kunne være massiv. Der er dog sat kanter på, som jeg har forsøgt at fange på billederne. Havde tænkt mig at prøve at tage malingen af med Nitromors, og så slibe resten af.  Men hvis den skulle være fineret, ville jeg gå noget mere forsigtigt frem, og måske først prøve at trække så meget maling som muligt af med en klinge og så forsøge mig med at fjerne resten fra årerne med fin ståluld.
Er der nogen der kender nok til bordplader fa 50'er-60'erne eller har supermandssyn, så de kan fortælle mig om den er fineret eller massiv?

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Var lige tilbage i dagslys og kigge bedre efter, der hvor der er skruehuller. Den er tilsyneladende fineret, men med 2-3mm tyk finér. Beklager de ikke så gode billeder. Telefonen har lidt svært ved fokus så tæt på. 
Som grundregel kan du altid regne med at det er finer når der er sat kanter på.
En massiv plade vil i øvrigt næsten altid slå sig og det er dårligt når det kommer til bordplader, Det er først inden for det sidste årti det er blevet populært med plankeborde. Før var det mere almindeligt med et kraftigt stel med sarg under bordpladen.  
På det første billede som er bagsiden kan du se at der er brugt "billig" finer. Den slags åretegning af splintved ville man aldrig bruge på den pæne side i gamle dage, selvom jeg synes den har langt mere charme.  

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Tak! Tænkte også at kanterne og spejlingen af mønsteret var signal om at det var finér, men blev narret af at fineren var så tyk. Det har jeg ikke set før. Og har et (meget mindre) teakbord fra en statslig møbelserie, der har massiv plade. 
Er der en god forklaring på hvorfor der ligesom er to kanter?
Næ faktisk ikke.
Måske har man forsøgt at lave en mere dekorativ kant, eller også så har man "udvidet"  bordet lidt   

Selvfølgelig findes der massive plader, men de er sjældne, og endnu sværere at finde i ædeltræ.
Fyr, Gran, Bøg og Eg er nok de mest almindelige når vi taler massive plader, og så kan de være bejdsede så de imitere ædeltræ   

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Den ekstra kant ser ud som om, at den er monteret senere, bl.a. fordi at der ses tydelige revner mellem de 2 kanter. 
Hvis de var monteret samtidig, burde der ikke være steder med disse revner.
Det er svært at se, hvilken finer der er anvendt på undersiden, men det giver nok heller ikke noget hint om, hvad der er på oversiden, da man på undersiden altid bare har anvendt noget som var billigt.
Da jeg var møbelsnedker for over 50 år siden, var det stort set altid billig mahogni, som vi brugte på de ikke synlige sider.
Jeg er nok heller ikke helt enig med dig i, at fineren ser tyk ud. På billederne hvor man kan se kanterne, synes jeg at man kan se oprivninger i fineren, som tyder på, at det er alm. tynd finer, som typisk var 0,6 til 0,8 mm.
Jeg kan godt se, at ved skruehullerne ser det lidt mærkeligt ud, men tænker så, at det godt kunne ligne, at der er fineret på møbelplade, som man ofte anvendte før spånpladen blev opfundet. 
På møbelpladens yderside var der også finer, og så vil denne finer have ligget i samme retning, som den finer som efterfølgende er limet på for at modvirke skævvridning.

Kurt B. Andersen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også