Jeg skal til at bygge mig et lille værksted på 15 m2, og det er første gang jeg begiver mig ud i noget af den størrelse. Tanken er at have et støbt betongulv, og selv om jeg føler jeg har læst op på det så meget jeg kan, har jeg stadig et par spørgsmål jeg håber i kan hjælpe med.
Hvad jeg føler jeg har nogenlunde styr på:
- Grave et hul
- Sætte lecablokke
- Lægge noget isolering
- Lægge noget armeringsjern
- Fylde på med beton
Jeg har dog også en del ting jeg er meget i tvivl om.
- Jeg vil naturligvis have el i mit værksted, og har derfor hørt/læst man lægger et rør som man senere kan trække ledningerne gennem. Men hvordan kommer dette rør ud gennem lecablokkene? Borrer man et hul? eller hvad er almindelig praksis
- Jeg synes det virker som om der er mange typer beton man kan få. Hvad skal jeg bruge? og er det en stor opgave at blande selv eller hvad koster en bil til et projekt af den her størrelse (skuret ligger ud til vejen).
- Når jeg hælder min beton i skal jeg jo også have sat nogle stolpesko e.l. Hvordan gøres det lettest så det bliver lige, og ikke ender med at skævt og give problemer bagefter?
- Bonussprøgsmål: Det ser ud til at lecablokke også kommer i mange størrelser. Hvordan ved jeg hvilke der er de rigtige for mig
Håber i kan gøre mig klogere. Al feedback modtages med kyshånd.
På forhånd tak
Peter