Lægge klinker i værksted

Hej,

Jeg er ved at bygge carport og værksted. Jeg har selv støbt dækket i værkstedet, og der blev anvendt en alt for grov støbemix. Jeg vil gerne have klinker ovenpå, men er i tvivl om "hullerne" i terrændækket skal fyldes op inden (med eksempelvis flydespartel) eller om man bare kan fylde op med fliseklæb, når klinkerne skal lægges. Planheden af gulvet er fin, så der er ikke et egentligt behov for en opretning.

Er der nogen, der ved, om man bare kan trække fliseklæb over? Der vil ikke være stor belastning på gulvet.

På forhånd tak for svar.

Vh Jesper


6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Når planheden er i orden ville jeg bare se at få lagt klinker.
Grunden til de grove områder er nok at der ikke er pudset efter. Men det betyder jo ikke noget når gulvet skal stå rå.
Spar flydespartlen og køb hellere en pose fliseklæb ekstra 

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Hej Kermit_369

Tak for svaret - det bliver det, som jeg gør. Det er mit første terrændæk, og jeg forsøgte faktisk at glitte det undervejs. Det lykkedes at glitte det glat på rundt regnet halvdelen. Men i de andre områder kunne jeg ikke lykkes med det. Enten var blandingen for tør til at jeg kunne glitte stenene ned i betonen, eller så skyldes det, at støbemixen var for grov. Uanset så fylder jeg op med fliseklæb👍

Vh Jesper
Glitning og pudsning er to vidt forskellige ting. Pudsning foregår mens betonen er helt våd.  Derved arbejdes de større sten ned i massen og overfladen jævnes af.  Den færdige overflade vil stadig være ru men jævn og uden huller.
Glitning foregår ( som jeg forstår det) senere  og gør betonen meget mere glat og fin i overfladen.

Jeg mente nu ikke du skulle spartle med fliseklæb. Det jeg mente var det giver mere mening at være sikker på der kommer tilstrækkeligt klæb på end at underlaget er helt glat. 

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Hvis gulvet er plant er de huller intet problem at lægge klinker på.

Selvbygger med stort S. 
Kermit_369

Ja, der er to forskellige ting. Jeg har altid tænkt det lige omvendt - at man pudsning først er når betonen er blevet relativt fast, og at man jævner overfladen. Og at det er glitning, der trykker stenene ned i betonen. Men det kan sagtens være, at jeg tager fejl. Uanset - så lægger jeg klinker direkte i fliseklæb - og regner med at fliseklæben kan optage hullerne..

Vh Jesper
Superdiy

Tak for svaret. Det satser jeg på🙂
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Nyhed! Spartelmasse godkendt til Fermacell fra Flügger.
Få 25% rabat på spartelmasse med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også