Hej. Jeg vil gerne erstatte vores gamle pumpe i gasfyret med en nyere model. Pumpen er af typen Bosch UPS 15-50 TTA0. Den har tre tilslutninger (se billede). Ind, ud og en der går direkte til ekspansionsbeholder. Jeg kan ikke finde nogle nye pumper med andet end 2 tilslutninger? Er der nogle der har forslag?
Grunden til at jeg gerne vil skifte er fordi den nuværende pumpe kører konstant selv når der ikke kaldes på varme fra nogle gulvvarme kredse/håndklædetørrer. Jeg er i tvivl om hvad der sker når alt er lukket - ekspansionsbeholderen må vel tage det tryk der kommer fra pumpen som kører non-stop (der er ingen bypass ventil - medmindre det er indbygget i fyret)? Det virker ikke holdbart hvis alt er lukket i lang tid men måske er det noget jeg ikke forstår.
Pumpen har indtil nu kørt på niveau 2 / 3. Vi har tilføjet nogle nye gulvvarme kredse som ikke altid bliver varme nok (de er på 1 sal). Jeg vil derfor gerne skifte til niveau 3 men er ikke sikker på hvor smart det er med denne lidt underlige opsætning.
Min plan var derfor at prøve med en Grundfos pumpe i en mode hvor den skruer op og ned for effekt automatisk efterhånden som termostaterne åbner/lukker. Men som nævnt i starten er disse vist kun med 2 tilslutninger.