Byg Nyt Ovenpå Gammel Kælder (fundering)

Jeg står og drømmen om at bygge et hus ovenpå en eksisterende kælder fra 1954.

Jeg vil gerne have gulvvarme i huset og det ser ud til at der er plads til 100mm isolering (strøer) og jeg vil derefter bygge op med gulvvarmeplader osv.

Kan man uden større besvær bruge de eksisterende kældervægge og dæk som fundering mm?.

Kan min ide overhovedet lade sig gøre?

Er der noget jeg skal være opmærksom på i forhold til byggereglement etc?.



6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på lds. 
Ja der er rigtig meget at tage hensyn til mht. bygnings reglement. Som du beskriver forestiller jeg mig at du har en kælder som har den fornødne lofts højde osv. og så derfra begynder med et nyt hus ovenpå. 
Det er ikke nok med 100 mm isolering når du bygger nyt hus. Så du må gå en lidt anden vej, eventuelt med isolering under dæk eller hæve gulvhøjden. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Mange tak!

Jeg er klar over at bygningsreglementet stillet en masse krav, men er ikke bekendt med hvad det helt konkret indebærer.

Jeg ville jo egentlig helst støbe et rigtig beton dæk med gulvevarme, men har fået af vide at det kan den nuværende kælder ikke bære. Derfor min ide omkring isolering og gulvvarmeplader. Men måske man kan lave en let konstruktion der giver mulighed for tilstrækkelig isolering men samtidig sikre at kælderen kan holde?.. eller bliver det noget rod?

Kælderen skal ikke bruges til beboelse men opbevaring. Vi tiltænker dog at få den drænet og isoleret når vi alligevel skal i gang.

Det skal siges at dette drejer sig om et hus vi endnu ikke har købt, men er meget lune på ideen pga placering mm.

Derfor er det jeg har brug for mest af alt et præg om ideen er gal eller genial/mulig?

Tak for din/jeres tid! 😃

Jeg vil nødig smide grus i drømmehjemmet, men det er tæt på et håbløst projekt. For at leve op til det nye bygningsreglement for et helårshus skal du vha. beregninger kunne dokumentere fundamentets bæreevne og isoleringsevne hvilket en ingeniør vil tage sig rigtig godt betalt for da det vil kræve undersøgelser af eksisterende konstruktion mv.
Hvis beliggenheden og prisen på grunden er rigtig, så køb den og opfør et nyt hus på nyt fundament.

Selvbygger med stort S. 
Det med et helt nyt hus vil jeg gerne tilslutte mig. Ofte stripper folk huset helt så der kun står ydervægge tilbage. Altså ny tag konstruktion og alt nyt indvendig. Der skal så gås på kompromis flere steder, og det bliver dyrere i håndværker udgifter. 
Væk med det hele og få et anerkendt byggefirma til at sætte et "typehus " som i selv har haft indflydelse på. 
Det er oftest det bedste. 
Men alle mine gode ideer er jo ud fra jeres spørgsmål om at bygge på gammel fundament. Jeg aner jo ikek om huset ellers kan bevares eller om det i øvrigt er fornuftig. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Tak for (måske) at smide grus i drømmetænkningen, jeg har jo netop ikke købt endnu og har derfor brug for realisme.

Men vil det sige at det eneste vi så i givet fald kan bruge er det hul i jorden der er gravet (altså den nuværende kælder)?.
Og det vil i så fald blive rigtig rigtig dyrt både at opfører ny kælder (100kvm) og nyt stueplan 200+ kvm).

Drømmen virkede så tiltalende, men virkeligheden synes ubarmhjertelige 😅
Nu har vi som sagt ikke nogen oplysninger om hverken det nuværende hus eller ønsker til det nye hus. 
Så jeg ville tage en times tid med en arkitekt, som kan se på tegninger og muligheder. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis