Meget porøs væg - hvad gør jeg?

Min væg kan ikke bære på en knagerække og gir slip for anden gang. Hvad gør jeg forkert eller er det helt håbløst at montere noget på denne type væg? 🥹 se vedhæftede billeder.  Håber nogen kan hjælpe med gode tips og trick 🙌🏻

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Uden at vide hvad væggen er lavet af eller om du har ramt en fuge, får du lige to spørgsmål: hvor dybt har du boret hullet og diameteren af hullet. Hvor lang en skrue bruger du og passer den til dyblen. 
På dit nederste billede med dyblen ser det ud til at skruen ikke har været helt inde i dyblen.

fase
Hullet er 5 cm dybt og det samme er dyblen. Har vedhæftet yderligere billeder. Jeg har ikke nogen diameter på hullet, tænker problemet er væggen som nærmest smuldrer når man borer i det og når man så endelig tror det lykkes, kan det ikke holde til det 🥲
En dybel skal side fast i hullet inden man skruer skruen i. Skruen får dyblen til at udvide sig og derved sidder den godt fast. Det er især den inderste halvdel, der udvider sig.

Jeg gætter på at enten er den en gammel murstensmur, hvor du har ramt fugen, eller en pudset trævæg. Hvis du banker hårdt på vægen kan du høre forskel.

Hvis det er en murstensmur, bør du lukke hullet med Polyfilla eller tilsvarende, og bore et nyt hul 3-4 cm højere eller lavere. Du kan også prøve at genbruge hullet med en større dybel og skrue, men det er problematisk.

Hvis det er en pudset trævæg, kan du prøve en almindelige træskrue og undlade dyblen. Skruen må ikke være for kort, men må selvfølgelig ikke komme ud på den anden side.

Hvor gammelt er huset? Er det en mellemvæg eller en ydervæg?


Skruen er for kort. Den skal jo igennem knagerækken først. Hvis den er 15 mm tyk, kommer skruen kun halvt ind.
Jeg har også nogle steder hvor der er et tykt lag porøst puds, så hullet hurtigt bliver alt for stort, jeg har med godt resultat brugt 2 komponent spartel, støvsuget hullet grundigt, fyldt op med spartelmasse, trykket rawpluken ind i den "våde" spartelmasse, og så ellers skruet tingene op når spartler er hærdet op.. (under ½ time)
Jeg har brugt sådan en her fra jem og fix 2 kg koster 78 kr.
(da jeg bruger spartel til mange andre ting)

Ved ikke om det findes, billigere i mindre portioner.



Vi prøver igen, i morgen --
Annonce
Skruelængden er vigtig. Den skal gå 5 mm længere ind i væggen end ravplugsen er. 
De vil sige hvis din knagerække er 15 mm tyk og du bruger en 50 mm plugs skal skruen være 70 mm.
Det er også en fordel at købe nogle gode kvalitets plugs og ikke bruge de kinaplugs der normalt følger med produkterne.
Bor hullet forsigtigt i en porøs væg (ikke slagboremaskine) ogt støvsug hullet rent for støv inden du montere plugsen.

Jeg har også tidligere - som je_ns foreslår - brugt 2 komponent spartel med stor succes i en porøs væg.
Brug en frysepose, klip hjørnet af og lav en lille sprøjtepose. Så kan massen nemmere komme helt ind i hullet.

Hilsen Jens J.

"Køb billigt og græd mange gange, eller køb kvalitet og græd én gang"
Jeg har også efterhånden lært, at der er meget stor forskel på kvaliteten af rawlplugs. Så her er det helt slut med billige plastik modeller og de plugs der typisk følger med produkter.

Jeg har meget gode erfaringer med Fischer Duopower, som udvider sig på forskellige måder afhængigt af hvilket materiale man skruer i. De bider næsten altid godt fast.

https://www.fischerdanmark.dk/da/produkter/innovationer/duoline/duopower 


Mvh. AllanE
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Nyhed! Spartelmasse godkendt til Fermacell fra Flügger.
Få 25% rabat på spartelmasse med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også