Hej skrappe GDS / LDS'ere
Hvordan får jeg fordelt vægt af køkkenkorpus med tunge granitbordplader så med cirka ligelig vægt belastning på henholdsvis gulv og vægge/ vægophæng?
Jeg er ved det indledende for at at gå igang med at montere et L vinklet Ikea køkken, men med 2 meget tunge men superflotte granitbordplader fra det gamle køkken og det er så i et gammelt muret bondehus fra 1884.
Bordpladerne er 65 cm dybe, 3,1 cm tykke og tunge som et ondt år (ca. 100 kg/m2). Vi var fem mand til at flytte på pladerne da vi rev det gamle køkken ned.
Bordpladerne er så nu på vej i gang med 3. runde af køkken-korpus'er under sig og har i den seneste 2. runde (igennem 14 år) været monteret på et Ikea Faktum køkken - på justerbare ben (og fra 2009) - men det var noget være skidt og kom aldrig helt i vater. Så det blev aldrig godt og så jeg måtte ud i at stenpladerne skulle af igen og fik eftermonteret small lægter/brædder på bagvæggene (med rigtige mange skruer og plugs ind i de soltørrede gamle mursten (som jo flækker for et godt ord/ eller ved bare lidt forkerter dimensioner på skrue og plugs og selv lidt forkert forboring). Brædderne kunne jeg så skrue korpus op på for at få fast baghæng til korpus og stenpladerne og så ellers ind med ekstra mængder af Ikea ben under det hele. Ikke optimalt, men det gik da efter rigtig meget justering af de mange ben. Granitplade-proffen der monterede min granitplader bandede dog en hel del og kæmpede med at få pladerne til at ligge helt rigtigt i lod, vage & vater, og det skred så alligevel lidt pø om pø over de 14 år.
Da mit køkkengrundlag her altså er et gammelt bondehus og med hjemmelavede solbrændte mursten med kalkmørtelfuger i indervægge (som jo begge smuldre for et godt ord) - og så dog med reelt brændte tegl mursten i ydervæggen, som den ene side af køkkenet skal montes op imod.
Gulvet - underlaget er så ellers lige så gamle - men dog solide tykke (godt 30 mm) finske og ret tætårede fyrretræs 140 år gamle gulvbrædder (156 mm brede) som underlag. Men det er med hele 1150 mm imellem strøerne (og sine steder med lidt trætte fer og not'er).
Så der er selvsagt udfordringer i sigte med montering af det nye køkkenkorpus fsv både vægge og gulvet, så på det grundlag skal jeg sikre det bliver helt stabilt og kan holde til granitbordpladerne (650 mm dybe, og 31 mm tykke) og så uden at korpus skrider.
Min tanke er derfor at denne gang skal køkken nr. 3 så have en bygget fast sokkel, med forstrygning og andenæb mv. så sokkel følger de gamle halvskæve gulve helt præcist (de falder/varierer så op til ca 8-10 mm pr meter sine steder, men det er ikke i spring) og så ellers skrue sokler fast i såvel gulvet som også i væggene.
For leden kom vores Ikea køkkenkonsulent så med anbefaling om at bruge vægmonteringsskinner, men jeg tror ikke væggene og skinnerne alene kan holde til vægten af granitbordplader og underskabe, ovn, vask mv. Alene vægten af bordpladerne er tæt på 100 kg/m2, dertil kommer korpus, indmad, ovn, vask mv. Så jeg hurtigt oppe vel mindst 150 kg/m2 køkken, og godt ca. 100 kg pr løbende meter køkkenelement.
Så jeg vil gerne denne gang lave en kombination med fast sokkel og vægskinner og fordele vægten bedre både på væg og på tværs henover gulvbrædder ud til strøerne og vægge.
Eller er det mon bedre at rækkenfølgen er at lave fast sokkel og så skrue underskabene sammen og så montere skabene med skruer ind i væggene uden de hænger på skinner, som så helt droppes?
Mit spørgsmål går vel så egentlig på hvordan jeg får sikret mig at bæringen af den store vægt fordeles pænt lige imellem både min sokkel og gulvene og så væggene, da de hver især måske ikke kan klare vægten / bliver svært at få i sikker vater uden at skride når granitbordpladerne kommer på?
Ikeas monteringsvejledning anbefaler at man sætter vægskinnerne op først, men det er så også deres løsning med de "løse" justerbare ben i forkant af korpus, og det kommer ikke til at virke her, da det vil give for meget punkt vægt på de enkelte guldbrædder. Så sokkel skal vel her først monteres, altså med forstrygning, tilskæres og monteres meget fast og i vater mv. og så kommer vægskinnernes montering vel i anden omgang, ikke sandt?
Et sidste spørgsmål - hos fx Gør Det Selv og andre steder på nettet kan man finde guide til faste sokler som blot udføres i noget der ligne 20 mm spånplade, kan det holde? eller er det bedre og nødvendigt at udføre soklen i massivt træ i stedet (og fyr / gran lægter er vel godt nok?
Sokkelhøjden bliver så blot omk. 54 mm begrundet i at fruen i huset er lidt lav af statur, så bordpladehøjden skal ende på ca. 885 mm, da de 905 mm i sidste rundt var lidt for højt til hende.
I håb og gode råd og tips, og tak til jer for svar