Spørgsmål til de kyndige ang. badeværelse

Hej!

Jeg overvejer at få lavet nogle fliser og moderniseret vores lille badeværelse en smule, men bliver i tvivl om det er "nødvendigt" med den helt store tur med opbrydning af gulv.. Vi har ingen ønsker til gulvvarme mm, som kunne give en naturlig anledning til dette.

Jeg havde håbet på at anvende eksisterende VVS installationer og få lavet nyt badeværelsesmøbel, toilet og nye klinker på gulv og bruseniché uden at bryde gulv og afløb og alt op.. er det en mulighed eller helt hen i hegnet? 

gode råd modtages naturligvis!

De bedste hilsner,
Jonas




5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ja, da - det nemmeste er at ligge nye fliser ovenpå de gamle - så er du sikker på at vådrumsmembranen ikke ødelægges, hvis du fjerner de gamle fliser.

Ud fra billederne ser det ud at du godt kan genbruge VVS'delen og få lavet udgrening til en bruseniche.
Hvis du kan leve med rørene hvor de er nu, kan du godt beholde dem.
Samlingerne under håndvasken med galvaniserede rør er “helt forbudt”. Der må ikke anvendes jernrør efter kobberrør. Det giver galvanisk tæring.
Hvad med elradiatoren - den er forhåbentlig ikke tilsluttet?

Søren O
Hvis det er kobberrør, der kommer op fra gulvet, er det lidt lidt uheldigt at bruge nippelrør i galvaniseret. Desuden ville jeg, om muligt flytte el radiatoren til et mere tørt sted. 

 

Det er rigtigt, at det nemmeste er at lægge nye fliser oven på de gamle, men du skal lige huske på, at hvis døren er indadgående, kan du komme så højt op, at døren ikke kan åbnes.  
Tag nu de gamle fliser op. Og skulle der være en vådrumsmembran så reparer/skift den. Vådrumsmembran fås cementbaseret og kan smøres på dagen før, du vil lægge de ny fliser. Husk også at få flyttet elradiatoren lidt højere op, så det er til at gøre gulvet rent under den. Vandrørene kan du få bukket så de sidder tættere på væggen, så de rør, der skal ind til bruseren også følger væggen med den afstand, der er nødvendig af hensyn til rørholderne. Samtidig kan du få fjernet de stumper jernrør, der er brugt som forlænger.

fase
Der skrives ikke noget om alder på badeværelse, men det ser ikke ud til at være fra en tid med vådrums membran. 
Er det ikke etage byggeri samt beton gulv og murede vægge, kan man undlade membranen. Og det kan man også ved så lille en renovering.  

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis