Hej,
Jeg er startet på renovering af vores badeværelse og har gravet ud til kapillarbrydende lag, samt 2x 150mm isolering og radonspærre/fugtspærre og derefter betongulv med varme med fliser.
Jeg skal senere lave en tilbygning derfor skal jeg have et par tomrør lagt ind så jeg senere kan få gulvvarme i tilbygningen.
Mit spørgsmål er hvor disse tomrør skal føres igennem. Jeg ønsker ikke at de er i betonen, da de så opvarmer gulvet i badeværelset.
Jeg overvejer disse placeringer:
1. Mellem isoleringen på 2x 150mm
2. I toppen af isoleringen, hvor tomrøret bliver lagt i toppen med isolering omkring.
3. I det kapillarbrydende lag med isolering omkring
Er det et problem at disse rør placeres under radon/fugt spærren?
Hvad vil I anbefale?