I forbindelse med en vandskade i huset er køkken og badeværelse gravet op.
vi har planer om at få fjernet badekarret og få lavet en bruseniche i stedet for.
I første omgang fik vi et tilbud der var rigtig godt. Det var dog for godt, da det ikke var helt som vi havde forstillet os. Vi har nu fået tilsendt nye tilbud, og det har ændret prisen betragteligt.
I stedet for at få fjernet de gamle fliser og sat nye op, er der så andre økonomisk fornuftige løsninger?
Kan det betale sig med en af følgende løsninger:
1: At få fjernet de gamle fliser og få pudset væggen op. Derefter korrekt behandling med vådrumsmaling. (Jeg har hørt/læst nogle mener at det aldrig bliver helt godt. Malingen kan ikke holde, og skal friskes op jævnligt. Andre mener at det fungere fint og ikke giver problemer).
2: At få sat nye fliser på hvor badekarret var. Få renset de gamle fliser, spartlet og derefter malet det hele.