Stæbning af Fundament - Hvad kan det koste?

Kære Lav det selv folk
Jeg skal til at igang med en tilbygning til mit hus på 50 m2. Sagen er godkendt hos kommunen og jeg har to håndværkere som er ved at udarbejde tilbud. Begge to har dog den udfordring at, deres entreprenører som skal lave fundament er hårdt spændt for og først har tid efter sommerferien (midt august/ start september). De har derfor sagt at det er helt ok jeg selv finder en entreprenør der kan lave fundament og kloakering. 

Jeg har gennem en bekendt fået anbefalet en lokal entreprenør, som nu har givet tilbud. Samlet pris for 50 m2 fundament + kloakering 175.000 kr inkl. moms. Hertil kunne komme ekstra udgifter, hvis undergrunden ikke var som forventet. 

Det skal siges at området er lidt "bøvlet" at komme til, men der er mulighed for at komme ind af en låge bagerst i haven, ligesom en lille minigraver kan komme gennem en låge, som ligger lige op til der hvor tilbygningen skal være.

Jeg havde regnet med at tilbygningen kunne laves for 700-800.000 kr, men skal der bruges 200.000 kr på fundament alene, så holder budgettet nok ikke.

Har i andre erfaringer med tilbygninger og hvordan synes i prisen lyder? Tilbygningen skal laves i Nordjylland, nærmere bestemt omkring Arden.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Prisen på fundering og kloakering lyder ikke helt ved siden af, der skal fjernes mere jord en man lige tror. Vi har lige bygget til med samme antal kvm der lød regningen på 168000 inklusiv kloakering. Du skal regne med ca. 20000 kr/kvm ved tilbygning. 
Tak for svar, synes bare det virkede af meget også fordi min kammerat har lavet en tilbygning i 2021 på samme størrelse, med stort badeværelse + gang og soveværelse, som var bygget op i mursten. De fik bygget en tilbygning på 45m2 og fik i samme ombæring skiftet tag på hele huset. Samlet regning var på lige under 700.000 kr. og det eneste de lavede var at male væggene indvendigt. Han mente at de gav omkring 100.000 kr. for fundament og kloak, derfor lød +175.000 kr. også af meget, men kan se du har givet ca. det samme. 
Nu er det vanskeligt at kommentere på prisen uden at kende omfanget på opgaven.
Hvis jorden bare skal planeres ud i din have, og der skal laves kloak til et enkelt badeværelse er 175.000 noget pebret.
Der er materialer for 50.000 kr og 4 arbejdsdage for 2 mand, forudsat der er almindelige funderingsforhold.

Selvbygger med stort S. 
Så har der været ny håndværker forbi.

Han skulle hjem og regne på det, men et overslag fra ham hed 125-140.000 kr, alt efter hvor meget jeg hjælper med.

Til info så skal der fjernes jord, laves sandpude, støbes fundament + betonlag. 
Anden1980 skrev den 26-05-2023 17:39:29

Så har der været ny håndværker forbi.

Han skulle hjem og regne på det, men et overslag fra ham hed 125-140.000 kr, alt efter hvor meget jeg hjælper med.

Til info så skal der fjernes jord, laves sandpude, støbes fundament + betonlag. 

 Så har håndværker nr. 2 regnet på det. 112.700kr inkl. moms. Med den grå styrolitt g80, pudsning af sokkel, flytning af afløb til regnvand, montering af rensebrønd og tilslutning til eksisterende kloak.

Det eneste jeg selv skal lave er at fjerne lidt fliser + lidt grus.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også