Hej
Vi har købt et elopvarmet hus med 2 brændeovne som vi ønsker at omdanne til fjernvarme.
Den nuværende elopvarming består af en blanding af Elpan paneler (deraf jeg lærte om Wanpan) i nogle rum, alm elradiator i andre, og så elgulvvarme i badeværelser.
Vi tænker at beholde elgulvvarmen. Det meste af huset har fyrretræsplankegulve som vi blot vil slibe og give hårdvoksolie.
Jeg kunne godt tænke mig at høre om nogen har erfaringer med disse systemer?
Jeg tænker mulighederne er:
1. Træk rør i Gabotherm langs listerne og installer traditionelle radiatorer. Dette kan dække det meste af huset. Til køkken og håndklædetørre vil vi trække rør på loftet og så fører ned til en vertikal radiator eller høj håndklædetørre så der ikke er lange synlige rør.
2. Installere Wanpan paneller langs listerne. Dette vil nok kræve en større dækning og derfor også flere vægge med disse paneler. Til køkken og håndklædetørre er det nok løsningen fra 1 også.
Begge muligheder kan kombineres med enten at nedtage begge gamle brændeovne, eller udskifte enten én eller begge med nye.
Ingen af mulighederne er jo nok de kønneste, men tænker de er nemmere og mere skånsomt end at tage planker op eller fræse ind i væggen. Producenterne har jo en vis mængde information, men overraskende få "rigtige billeder" af hvor grimt det er.
Nogle af de ting vi tænker på er:
1:
Er dørunderføring for Gabotherm okay?
Hvor grim er Gabotherm i virkeligheden?
Er rørene skjult, og dækket af vandskade forsikring hvis man selv laver det?
2:
Bliver tilbageløbstemperaturen på Wanpan acceptabel når nu det er fjernvarme?
Kan Wanpan varme tilstrækkeligt op?
Er det okay at skaffe dele til Wanpan, hjemmesiden ligner jo lidt noget gammeldags noget der hurtigt kunne lukke?
Hvor grim er Wanpan i virkeligheden?
Er rørene skjult, og dækket af vandskade forsikring hvis man selv laver det?
Håber der er nogen som har erfaring med de nævnte systemer.