Gips på indervægge i kælder? (vægge med fundament)

Hej alle, 

vi er i gang med at renovere kælder og har lige revet en bunke varme vægge med gips, mineraluld og dampspærre af ydervægge (under terræn) + haft murerhjælp til at banke gammelt puds ned og pudse op med nyt hydraulisk puds. Generelt var der ikke de store problemer med fugt inde bag dampspærrer og gipsvægge, men det kunne der sagtens komme på sigt (der var tydelig, løbende fugt helt inde ved den gamle puds).

Det er en rigtigt rar fornemmelse at have "korrekte" materialer på ydervægge nu, men nu kommer turen så til indervæggene + øvrige ydervægge, hvor der ikke har været isoleret via gipsvægge mv. 

Jeg ved ikke helt, om vi kan kalde vores indervægge for indervægge ... de er bærende og har derfor fundament, så principielt kan der vel trænge fugt op i væggene nedefra. 

På flere indervægge er der lige nu skruet gipsplader direkte ovenpå den gamle puds + maling. Den løsning vil vi gerne af med - men er i tvivl om, hvad vi skal gøre efterfølgende. Vi skal ikke ud i at banke puds ned igen (støvhelvede!) og pudse op på ny; det burde ikke være nødvendigt på de vægge, som ikke har kontakt til jord mv. på den ene side. 

Mit spørgsmål er nu hvad der vil være den bedste løsning - både nu og med det lidt længere perspektiv in mente. Kunne vi gøre ét af følgende?  

a) Fjerne al gips, reparere den gamle puds og male direkte ovenpå den gamle, gule maling (som vi dog ikke ved om er diffusionsåben eller ej?)
b) Fjerne al gips og slibe den gamle maling af, reparere pudsen og male med ny, diffusionsåben maling
c) Fjerne den nuværende gips, sætte vådrumsgips op i stedet (med afstand til / adskilt fra gulvet) + filte og male.

Der er generelt ikke de store fugtproblemer i kælderen, og vi har sat varmepumpe op + planlægger et par Duka Pro til genvex-udluftning.

Håber det giver mening, tak for et godt forum og pft, 
/Bo 




6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
På dine indervægge kan du roligt blot banke det løse ned og pudse op hvor der er huller.

Fugten skulle gerne stoppes af murpap i sokkel, og eftersom der ikke er vandbelastning vandret gennem væggen, kan du sagtens male på eksisterende maling.

Genvex er et varemærke og produceres ikke af Duka.
Men Duka laver produkter med varmegenvinding 😁

Elektronikteknikeren
Mange tak for hurtigt svar og det beroliger mig en hel del :-) Og du har ret - det er Duka med varmegenvinding, jeg tænker på.

Det vil også sige, at der i princippet ikke behøver at blive problemer med gips på indervæggene? Evt. vådrumsgips, så der i det mindste ikke er pap eller andet, der kan gro mug og lign. skidt på? Det vil kun være for at få lidt pænere / "blødere" vægge i et lidt mere opholdsagtigt rum i kælderen. Vil det være helt skidt at skrue dem direkte på de gamle pudsvægge?
Det er en meget dårlig ide at sætte gipsplader op på en kældervæg !!!

Jeg ville pudse væggene op og male med diffusionsåben maling. Hvid du absolut vil have plader på væggene findes der plader/systemer der er specielt udviklet til kældervægge.

En ekstra ting. Det er også en dårlig ide at sætte skabe eller andre store møbler direkte op mod en kælderydervæg. Der skal være luftcirkulation bag disse møbler, ellers kan der nemt komme svamp.

Hilsen Jens J.

"Køb billigt og græd mange gange, eller køb kvalitet og græd én gang"
Hvis du vil klæbe plader op kan du bruge kalcitherm, som er mineralske plader der kan ånde.
Alt organisk pap/gips mv. skal skrabes væk først.

Elektronikteknikeren
Tak for svar igen - vi hiver al gips ned, banker alt løst ned (der er ikke ret meget = tør væg) og nøjes med at lappe væggene med diffusionsåben sandspartel eller lign. (det er små huller det drejer sig om) og maler med silikatmaling. Hvis så den gamle maling viser sig at være for lukket må vi kunne se resultatet ret tydeligt og så vedligeholde løbende. 
God plan   


Hilsen Jens J.

"Køb billigt og græd mange gange, eller køb kvalitet og græd én gang"
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også