To spørgsmål til eksperterne:
1) Jeg skal til at sætte et større badeværelsesspejl op (160x80), samt nogle håndklædekroge og toiletholder. Væggene er pudset op, oven på de eksisterende fliser, og bagved er der gasbeton.
Da jeg havde en tømrer forbi for at sætte skabsmodulet op, prøvede han først med en almindelig boremaskine. Da den ikke ville gå igennem, hentede han et supervåben som pløjede lige igennem.
Min lille frygt ved at bore i væggen er nu, at boret kommer til at skøjte rundt, fordi jeg ikke bruger det rigtige udstyr. Hvad ville man normalt bruge til at bore et præcist hul, som ikke slår flig af pudset eller revner i fliserne? En borehammer med murbor? Diamantklinge?
2) Jeg er i tvivl om, hvor højt man bør hænge et spejl som beskrevet ovenfor. Nogle hjemmesider anbefaler, at midten af spejlet skal være i øjenhøjde, men selv med min ringe højde på 173 cm, ville overkanten i så fald skulle sidde i over to meters højde. Det synes jeg virker voldsomt. Andre sider forklarer, at hvis spejlet er mere end 60 cm i højde, skal 1/5-1/3 være over øjenhøjde. Det synes jeg passer bedre, med 1/3, men alligevel er det måske til den lave side med en overkant i 190 cm højde; det må jo også gerne passe til højere folk, hvis jeg skulle få besøg. Jeg tænker der må være nogle faste standarder for, hvor højt man hænger et badeværelsesspejl?
Jeg takker på forhånd for ethvert input.