Hvad pudser man med inden fliser?

Jeg skal til at klargøre badeværelset til fliser, og i den forbindelse har jeg banket alt den gamle (løse) puds af.

Jeg har nu en rå ikke-bærende murstensvæg. I den forbindelse skal væggen pudses op igen inden fliser/klinker.
Jeg har søgt en del herinde men kan ikke rigtig finde et svar;
Hvilken slags puds skal jeg pudse væggene med inden jeg vådrumssikrer og herefter opsætter fliserne?

Jeg har vedhæftet et billede af væggen, jeg renser selvfølgelig væggen godt af inden og vander den da den er stærkt sugende.

På forhånd tak.

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du behøver ikke at rense bedre af, men der skal vandes godt på væggen samme dag som du pudser. 
Det der får pudslaget til at holde fast er at det presses godt på væggen så det komme rind i hver pore på mursten.
Det helt rigtige er udkast først. Det vil sige en tynd vælling som kastes på væggen i en glidende bevægelse. 
Her link til en god video LINK
Når det som hos dig er en meget tør gammel væg skal du forvande mere end der vises i video. 
Så pudses der eventuelt dagen efter. 
Her er link til hvordan man kan gøre LINK 
Den retholdt der vises i 0,30 minut skal du bruge i vindues kant. Så får du en fin lige kant. I stedet for en fint aluskinne bruges et lige bræt i begge sider, Imellem øverst og nederst presses en passende bræt så lederbræt netop sidder i spænd. 
Den leder som vises i 3,00 minut skal du lave helt fra gulv til loft, Der skal bruges en leder for hver 1,8 m hvis du har 2 m retholdt / lodstok. 
Jeg foretrækker at bruge bakkemørtel ( vådmørtel) blandet med cement og naturligvis vand. Blandings forhold efter rumfang ca. 1 cement til 22 mørtel 
Du kan få det leveret i 250 eller 500 kr. storsæk, og det er langt billigere end at hente det i 20 kg poser. 
Man kan også bruge system mørtel / tørmørtel, men det har efter min mening ikke så smidig en egenskab som den gammeldags bakkemørtel. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Fedt. Mange tak for endnu et godt svar👍
Og smart trick med brædder, det kan nok gøre det nemmere for en amatør som mig🤪

Mht. Vindueskanten, tænker du så der hvor de lægger mursten på retholten, så jeg ikke får en rund kant i vindueskarmen?
Nej jeg tænker på siderne, så de står skarpe. Du kan sikkert sætte et bræt i bunden også. 
Fra det bræt skal der så laves en Leder i mørtel ned til gulvet, og det hele skal naturligvis være ilod. De brædder kan forsigtig pilles af efter 3-4 timer. Du starter med at banke lidt på dem, så revner pudslaget lige ved bræt. 
Når væggen dagen efter pudsning er nogenlunde tør så kan du pudse ind i vindue med væggens skarpe kant som leder.
Jeg aner at du har en rund kant øverst i vindue, den skal have særlig kærlighed for at lykkes. Køb en mindre pudse bræt og slib den rund så du kan pudse det pænt. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Hej igen. Bruger man samme blanding til udkast? F.x 1:18 bakkemørtel eller lign?
På forhånd tak.
Annonce
Eller skal det være sand og cement? Jeg har nogrt støbesand 0-4 liggende, kan læse at der nogen steder skrives 1:4 sand cement?

Eller 1:4 bakkemørtel?

Det er ikke nemt at blive klog😆
Lillenikke skrev den 14-04-2023 08:50:22

Eller skal det være sand og cement? Jeg har nogrt støbesand 0-4 liggende, kan læse at der nogen steder skrives 1:4 sand cement?

Eller 1:4 bakkemørtel?

Det er ikke nemt at blive klog😆

Til vægpuds på murstensvægge bruges mørtel, ca 1:12 forhold med cement.

Grovpuds med bakkemørtel, finpuds med strandmørtel (hvis det skal være mere glat end man kan lave det med bakkemørtel).

Rent sand og cement er det samme som slidlags-beton og er alt for stærkt til vægge så du må finde noget andet at bruge dit støbesand til. 

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Hej BOFH. Tak for svar. Det var mht. Det første tynde/vandede lag som kastes på for bedre vedhæftning. Hvilket blandingsforhold skal jeg bruge her?

Tak.
På murstensvæg er der ingen grund til at gøre noget for at forbedre vedhæftningen når du laver det med udkast.
Med udkast blander man det blot lidt mere tyndt for at murstenene ikke skal suge vandet ud af mørtlen alt for hurtigt mens det sætter sig.
Men uanset om man laver det som udkast eller stålbræt skal muren forvandes grundigt inden pudsning påbegyndes.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Din opgave er at pudse væggen op til vandtætnings membran og fliser. Her er der ikke krav om finpuds. Så det er grovpuds vi snakker om, så væggen er lige og uden buler eller lunker. 
I muer blandetabel skrives 1 : 26  blanding men det er hvis man vejer det af. De fleste måler det af med en spand eller skovl. Så det er efter rumfang og her skriver der 1 : 18 
Men 1 : 12 er også helt ok. Det bliver det nemt hvis man tager en skovl fuld mørtel i blandemaskine og en skovlfuld cement. Mørtelen giver nemmere " top på" skovlen.
Hvis man blander mørtel hvor det er meget vigtig med korrekt gentagelse skal man tage det med en spand som hvergang fylses ens. Det kan være ved fugearbejde hvor farven meget afhænger af cement tilsætningen. 
Om der skal laves udkast eller det presses på med stålbræt er lidt op til en selv. Det drejer sig om at få mørtel massen presset på så det har forbindelse i alle porer i mursten. Og at det ikke bliver tør lige med det samme.
Hvis man blot trækker det på med stålbræt så skal der lægges kræfter i. Man skal gerne svede når man pudser vægge.  

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis