Afmontere dørhåndtag og vrider på ny dør

Jeg skal have skiftet cylinder og have afmonteret dørhåndtag i en ny yderdør.

Dørhåndtaget er uden pinolskrue og monteres blot ved at skubbe det på den firkantede stang (dørgrebpind). Men hvordan får jeg det af igen?

Monteringen er som vist her:
https://youtu.be/WVH9E5ynm0s?t=78

Normalt er vrideren monteret med et par skruer, som man skal have af for at kunne løsne cylinderen. Men denne vrider har ingen synlige skruer. Jeg ved ikke hvordan det er samlet, men gætter på at det er værktøjsfrit som ved håndtaget. Hvordan får jeg vrideren af?
Låsen er ikke som på videoen, men helt uden synlige skruer inde og ude.
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg formoder her at det ikke er samme dørgreb som i videoen. 

Dørgrebet kan også sidde fast med en skjult låsering på den indvendige side af grebsrosetten eller langskiltet.

Prøv at poste et foto af det rigtige dørgreb.
Jo, dørgrebet er præcist som i videoen. Jeg fandt ud af at der er et lille hul i siden af grebet, tæt ved døren. En skruetrækker med 2 mm lige kærv kan presses ind. Når den drejes mens man samtidigt trækker i håndtaget, går det af.

Nu mangler jeg bare at få vrideren af. Men påsken er snart forbi, så kan jeg kontakte forhandleren og forhåbentlig få en forklaring.

Her er et par billeder af vrideren. Hullet i bunden er relativt stort. Det ligner ikke det man kender fra inderdøre, hvor man med en skruetrækker kan "brække" pyntedækslet af. Jeg prøvede dog forsigtigt, men uden held.
Plejer at være en ombrago-nøgle som passer ind i hullet som kan løsne grebet.
Ja, men det var det ikke i dette tilfælde. Grebet har jeg løsnet med en skruetrækker. Nu mangler jeg vrideren.
Fandt du en løsning på vrideren? Jeg har den samme og vil også gerne have den af men ved ikke hvordan (:
Annonce
Ja. Den skal blot trækkes af.

Jeg lagde håndtaget fra en svensknøgle under vrideren. Stak en skruetrækker ind hullet på vrideren. Trykkede skruetrækkeren mod døren og derved brugte svensknøglen som vippeled. Vrideren hoppede af.
Mange tak for svar.  Må jeg prøve (:
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis