Eksisterer der et 'præcisionmodul' til borehammer?

Hejsa

Når jeg går i gang med min borehammer mod betonmuren, f.eks. for at bore tre huller til en hylde, som skal være i vater, skrider den altid et par millimeter. Det er rigtig irriterende, når hylden så hælder lidt, uanset om man kan se det eller ej.

Det kan være min manglende erfaring, men mon ikke der er andre, der har det samme problem?

Spørgsmålet er således: Findes der nogen stativ- eller stabiliserende 'præcisionsmodul', man kan bruge med borehammeren, så den ikke skrider?

Mine google-evner kommer til kort, så jeg prøver her i stedet. :-)
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg gætter på at du borer forkert.
Start med at bore uden slag, de første 5 mm og så derefter sæt slaget på.
ja, det tager lidt længere tid, men det virker.
Det næste er at du skal holde maskinen/boret vinkelret på væggen. Det lyder måske banalt, men i praksis kan det godt være lidt svært.
Du kan øve dig ved at sætte en vaterpas fast på maskinen, eller bruge en stor vinkel som du får en hjælper til at holde ved side af, så du hele tiden ved hvad der op og ned   

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
PinkHenrik skrev den 16-03-2023 18:25:39

Jeg gætter på at du borer forkert.
Start med at bore uden slag, de første 5 mm og så derefter sæt slaget på.
ja, det tager lidt længere tid, men det virker.
Det næste er at du skal holde maskinen/boret vinkelret på væggen. Det lyder måske banalt, men i praksis kan det godt være lidt svært.
Du kan øve dig ved at sætte en vaterpas fast på maskinen, eller bruge en stor vinkel som du får en hjælper til at holde ved side af, så du hele tiden ved hvad der op og ned   

 Hehe ja, jeg mangler nok stadig noget erfaring. :-)

Jeg plejer nemlig at lave en lille fordybning uden slag, men måske det bare skal være lidt dybere, som du nævner.

Tak for tips, men jeg er stadig vældig interesseret, hvis det omtalte modul eksisterer. ;-)
Jeg laver en dyb "kørneprik", så skrider boret ikke så nemt!   
(ved godt, at alle smedene kommer efter mig nu!).   

Træd ikke på mine ledninger :o)
Jeg plejer at sætte et stykke malertape hvor der skal bores. Jeg slår så et kryds (eller rettere et kors) i centrum, og når du så borer, kan du let se, om boret bevæger sig væk fra centrum, så du kan korrigere. 

Med venlig hilsen

Anders

bobenontot skrev den 16-03-2023 19:16:00

Jeg laver en dyb "kørneprik", så skrider boret ikke så nemt!   
(ved godt, at alle smedene kommer efter mig nu!).   

 Selvfølgelig kommer smedene ikke efter dig. Kørneprikker kan købes i spandevis. En historie fra lang tid siden. 

Den ny lærling mødte på arbejde og blev af en svend, der var kendt for at sende de ny lærlinge efter en spand kørnerprikker, sendt til isenkræmmeren efter den omtalte spand kørnerprikker. Isenkræmmeren spurgte så den stakkels uvidende lærling om, hvem der havde sendt ham. Ja, det var den omtalte svend. Nu skal du høre min ven, vi skal tage fusen på svenden, så vi finder den dyreste rustfri spand, vi kan finde og laver nogle kørnerprikker i den og sender regningen til mester. Knægten kommer med en fuldstændig usælgelig spand og viste den til svenden med ordene: "Det var hvad de havde". Mester fik  regningen og svenden sendte aldrig en lærling efter en spand kørnerprikker mere. Tror du der var skideballe til svenden. Der må grines     

Tilbage til emnet bor lidt for uden slag og fortsæt med slag.

fase
Annonce
Problemet er at begyndere er ofte for forsigtige. En borehammer skal have lov til at arbejde hårdt.
Et kørnerslag er en god ide, bare slå til med hammeren så du får et ordentligt mærke.
Derefter ansættes borehammeren med SDS boret i kørnerhullet.
Og nu kommer teknikken: du lægger fuld kropsvægt bag maskinen og først derefter starter du den mens du bliver ved med at presse. Du vil se at boret smutter ind som Hans' i Gretes uden at skride.
Det er iøvrigt nemmere hvis man afmonterer det forreste greb og holder om gearkassen i stedet.

En metode til at bore vandret. Hæng en passende ring/gaffel nøgle på boret. Hvis den hopper rundt midt på så er du vandret. Nærmer den sig maskinen så hæves lidt og er det imod muren så sænkes lidt.
Men ellers har vi da alle prøvet at bore lidt ved siden af hvor det skulle være. Så kan man hugge skruetrækker ind ved siden af plugs, det giver så plads til at skrue kan komme i lidt væk fra centrum. 
Eller man kan give skruen en dask af en hammer i rigtige retning. 
Og så sidste gode råd. Hold vaterpas væk fra hylden når du har sat den op. Så bliver du ikke skuffet   

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Nogle gange (afhængigt af underlaget) kan det være lettere at styre hvis man borer for med et lille bor.

Jeg synes murstensvæggene (med tapet/væv på) er endnu mere tricky! Hvem har ikke prøvet at måle grundigt ud, bore det første hul perfekt og så rammer sidste hul kanten af mursten/fuge og skrider 2-4 mm. Der er ikke meget at gøre   

Mvh. AllanE
Hvis man får boret et hul der sidder et par mm. skævt, så kan en mulighed være at bore hullet op med et noget større bor, og så fylde hullet med spartelmasse, sætte rawlpluggen i hullet hvor den skal være, og så banke nogle tændstikker ind ved siden af pluggen, lad det tørre før skruen sættes i.

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Nyhed! Spartelmasse godkendt til Fermacell fra Flügger.
Få 25% rabat på spartelmasse med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også