Halløj med jer,
I mit værksted, har jeg lavet en 1:1 model af mit tag på vores kolonihavehus. Jeg har samlet IBF dobbelt-S betontagsten via Facebook og nu er jeg så næsten klar til udfordringen.
Jeg vil lave lige sternkant da jeg så kan skrue grå Jem og Fix plasttagrender direkte på.
Min store udfordring har været tagfoden. Til at begynde med havde jeg et fald på 2,1 grad og det var lige lidt nok. Ved at skære den trykimprægnerede liste 45 grader skrå er jeg nu oppe på over 5 grader, så det må være tilfredsstillende, men jeg kan intet finde om det på nettet.
Spørgsmål: Jeg synes jo at det plasticbånd med fuglehalløj spærrer for vandet? Fra ex. fygesne? Altså konstruktionen er først krydsfiner, så alufodblik og så ovenpå kraftig undertagsdug (som ikke er på værkstedsmodellen). Det irriterer mig også at jeg er nødt til at skrue fuglebåndet fast og perforere min konstruktion. Måske er det bare sådan man gør?
Det sidste billede er det fra IBF´s liggevejledning, men jeg vil ikke dele mit undertag ved tagfoden. Deres billede er ligeledes med skrå Sternkant, så alt i alt er det ikke en tegning der passer særlig godt til min konstruktion.
Jeg kender ikke rigtig en tømrer, så jeg håber på lidt kritik fra hobbyfolket ;-)