Meget røg fra fra brændeovn ved optænding

Hej Forum,
Nu er den gal igen og jeg har brug for jeres hjælp!
Vi fik installeret en brændeovn (model Morsø 6643) for et års tid siden med en stålskorsten.
Vi bruger den meget, men nogle af de dage hvor der har været omkring frysepunktet og ingen vind, så kommer der røg ud ad brændeovnen under optænding, selvom det føles som om der er masser af træk i skorstenen.
Nu er det store spørgsmål om ovnen er defekt eller om der simpelthen er en "kulde-prop" eller lign. i skorstenen, der først forsvinder når ovnen er varm?
Jeg har indsat et par billeder af problemet her til aften og ja....jeg var ikke skide populær hos fruen:(
Mvh Henrik
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu ved jeg jo ikke hvordan du tænder op. Bruger du flere sammen krøllede aviser så stop med det. 
Først skal du have tørt brænde, og så skal man tænde op fra toppen af nogle tynde brændestykker. Det kan gøres med tændblokke, de ryger ikke. 
Du kan se vejledning her LINK . 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Er der ordentlig træk ved optændingen?
Hvis ikke hjælper følgende ting sommetider:
Hold den store låge åben til der er godt med ild.
Hvis du fyrer med løvtræ, så overvej at starte bålet med gran i toppen, og tænd dette gran med et par tændbrikker eller -poser.
Hvis alt andet svigter kan du blive nødt til at montere en elektrisk suger øverst på skorstenen.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Et andet problem der kan opstå er at et moderne hus kan være så tæt at når f.eks. emhætten kører så bliver der hevet luft den "forkerte" vej gennem din skorsten. Prøv at lægge mærke til om emhætte eller badeværelsesventilator kører når problemet med røg opstår.
Men ellers vil jeg gentage hvad der er skrevet ovenfor: Tørt brænde, optændingsbriketter og lade lågen stå på klem indtil ilden har rigtigt godt fat.
Luften inde i skorstenen er iskold og dermed meget tung , ved optænding skal der være åben for både primær og sekundær luft , varm ovnen og skorstenen op med et par krøllede aviser , når de er brændt ud så læg 2- 3 brændeknuder tæt sammen  med  optændningsblokke imellem i bunden , luk lågen helt til ,, når der er godt gang i ilden så kan man lukke for primær luften ,virker hver gang , og brug ikke emhætte og lign. ved optændning , held og lykke med det ..............  

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
Skorsten blot er for kold, specielt hvis du ikke har fyret i en hel dag eller mere. Du kan se gennem vinduerne at der er meget fugt = koldt og ikke træk. Som de andre siger, hvis den er meget kold og du ikke har fyret i en dag eller mere, så tænd kun et par krøllede avisblade inde med lågen på klem og alle spjæld åbne. Efter det tænder du op som normalt, ved at stable store stykker i bunden og små stykker i toppen. Det er også fint hvis du ikke har gran (men optimalt), men kun hårdttræ til toppen, sørg blot for at stykkerne er i pindestørrelse i toppen. Prop gerne en krøllede avisside eller en tændpose (eller lignende) i toppen over pindene. Hav lågen på klem indtil der er fyret godt op. 

Fra billederne ville du have stoppet røgen i stuen ved at sætte lågen på klem og alle spjæld åbne. Med erfaring kan du styre det godt med lågen. F.eks. hos mig hvis den er meget på klem, næsten lukket, så er der lidt træk. Hvis det er 3-4 cm åben på klem så er der rigtig meget træk og flammerne er vilde. Hvis den er mere åben (5+ cm) så falder trækket, fordi trykket bliver udlignet, og så kan der komme røg ind i stuen igen.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Helt sikkert en kombination af kold skorsten, undertryk i boligen og for stor (og langsom) optændingsmængde. Ps. En del med pillefyr og pilleovne oplever også fænomenet hver år i den kolde tid - især når skorstenen lige er blevet fejet, og det isolerende askelag er væk.. selv om pillebrænder endda er udstyret med blæser. 
Mange tak for masser af gode råd som vi vil prøve af allerede i aften😊 Jeg ville også blot være sikker på at der ikke var noget galt med installationen af ovnen😊
Jeg anbefaler, ud fra de ovne jeg har tændt, at du starter med at have store dør alias indfyringslågen åben. Har du også andre luftindgange åbne er der risiko for at indfyringslågen slipper røg ud da ilten kan hentes ind fra andre åbninger. Hvis de andre lukkes kommer der kraftigere træk ind, og dermed mindre røg ud, gennem indfyringslågen.
Når der så er god ild er skorstenen opvarmet lidt og hjælper selv med trækket, og du kan åbne alternative luftindtag og lukke indfyringsåbningen.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis