Rillefræser i inder- og yderhjørner

Hey

Hvad er den bedste fremgang ift. at fræse riller til el, hvis man skal fræse i et inderhjørne (lukket vinkel) eller yderhjørne (åben vinkel)?

I min lejlighed løber alle kabler fra eltavlen oppe under loftet. Jeg har ikke mulighed for at ligge dem over loftet. Er bedste fremgang bare at fræse en lang rille lodret ned af en væg, og så fører dem langs fodpanelerne? I så fald er der enkelte steder de skal rundt om både et inder- og et yderhjørne nemlig. Alle mine stikkontakter ligger langs fodpanelerne nemlig.

Og kan man overhovedet føre installationskabler om 90 graders hjørner?
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
I min søns lejlighed er de fleste kabler trukket under fodpanelerne, fordi han samtidig lagde et klikgulv på ca. 12 mm. (+ støjdæmpningsunderlag). På den måde dannes der et hulrum til kablerne, men vi har da hist og pist, især i hjørnerne, hjulpet med en mejsel! Han brugte (naturligvis) tynde installationskabler.
Det er ikke sikkert du har samme mulighed.
Man kan også “rille” kablerne ind i væggen bag fodpanelerne, ligesom der findes hule fodpaneler, beregnet til kabeltrækningen.
Men rigtigt, hjørnerne er en udfordring, men det kan i visse tilfælde godt lykkes.

Træd ikke på mine ledninger :o)
Selvfølgelig kan man rille ind i et hjørne. Men maskinen har selvfølgelig en vis størrelse der gør at du automatisk stopper før hjørnet. Her streger man så op og bruger en hammer og en mejsel... Det er ikke raketvidenskab og det sviner ikke mere end hvad du allerede har lavet med fræseren   

Tænk over hvor du laver rillen, det er aldrig smart at lave den midt på vægge, da det med Murphys lov også er der hvor der "lige" skal fastgøres en reol eller hænges et billede op og bum så har vi balladen   

Endelig skal du undersøge væggene inden du begynder at rille.
Jeg har en gang ødelagt en hel væg fordi der var en blændet dør, hvor man havde brugt hønsenet inden man pudsede. Da rillefræseren fik fat i nettet rev den alt pudset ned af væggen, så i stedet for at pudse en rille op blev det til hele væggen... Jeg skulle hilse og sige, at jeg ikke var super populær hos ham der boede der   

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Med de tynde kabler er der flere metoder. Hvor jeg kan komme til det borer jeg ofte med 14 mm meget lang bor næsten paralle med væggen, så boret kommer ud på den anden side. Så går jer derom og borer igen 10-15 cm længere fremme så det kommer tilbage igen.  På den måde er det kun korte stykke der skal repareres bagefter. På samme måde ind i hjørne, bortset fra at jeg borer lige i eller under overfladen så det er nemt at hugge ind. 
Jeg bruger borehammer mere end jeg bruger rillefræser. 
På grund af støvet og langvarig forhold har jeg anmodet om varig skilsmisse fra den   

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis