Er enig med S. Fabrin - man bliver ikke lykkeligere med win 11, så hvis man i forvejen har win 10, kan man sagtens fortsætte med den.
Men hvis man gerne vil have det sidste nye og vænne sig til det, så kan man godt opgradere.
Du kan sagtens opgradere med de specifikationer, idet de ligner meget dem, jeg har på den gamle jeg opgraderede, bortset fra at det er en stationær.
Jeg er en, som eksperimenterer meget med computere, programmer m.m., ligesom jeg bruger tid på at reparere for venner og bekendte, samt rense for div. og ikke mindst redde data på grund af virus, malware eller direkte nedbrud på pc.er.
Så derfor lavede jeg opgraderingen på en af mine 3 pc.er, så jeg kunne være lidt med på det nye, bl.a. når man skal ind og rode med det mere tekniske er der forskellige veje i visse tilfælde i forhold til win 10.
Efterfølgende har jeg så købt en ny bærbar med win 11, og der havde jeg så fordelen, at jeg kendte systemet i forvejen.
Men jeg har også en anden stationær, som jeg bruger meget, bl.a. til foto og videoredigering, og der er jeg stadig på med win 10, da jeg ikke umiddelbart ser nogen fordele med win 11 p.t., men det kan da være, at det kommer på et tidspunkt.
Men da jeg som sagt også roder en del med det tekniske, er det også en fordel for mig, at have flere forskellige win kørende, da man hurtigt glemmer, hvordan det var. Nu kan jeg jo bare vælge, den pc med det rigtige system, i forhold til hvor jeg skal hjælpe/rådgive.
Efterhånden må man nok forvente, at når microsoft vil udvikle nye spændende ting, så vil det nok i den del tilfælde kun være til win 11, mens win 10 fremover nok hovedsaligt bare vil blive vedligeholdt med især sikkerhedsopdateringer.
Kurt B. Andersen