Hvordan muffer man flere ledninger forsvarligt sammen (i en camper)?

Er der nogen der kan fortælle mig, hvordan man - i en camper - samler to eller flere ledninger i en forsvarlig muffe eller lignende, så de bliver videreført samlet? Det er samlingerne som er markeret med røde stiplede cirkler i nedenstående diagram, som jeg er i tvivl om, hvordan jeg udfører?

Historien er, at min søn har købt sig en ældre Peugeot Boxer som er indrettet som camper. Den har en ældre strømforsyning/omformer/lader som virker fint - med undtagelse af, at den desværre ikke vil lade med landstrøm. Jeg har skiftet sikringerne, og min næste mistanke er, om ledningerne fra punkterne 16 og 17 i nedenstående diagram måske har en løs eller overbrændt forbindelse, da der ikke er spænding på, når ledningen rammer den 25A sikring. Resten af ledningerne er der fin 12 V spænding i.

Den tidligere ejer har muffet de tykke ledninger (som udgår fra punkterne 17-27) videre i nogle tyndere ledninger, for at få dem tynde nok til bare at kunne samle dem i blå kabelsko, som er sat ind i sikringsboksen (se nedenstående fotos). Men det ser noget usikkert ud med blottet kobber, og jeg ville gerne lave en mere forsvarlig samling af dem, for at se om det hjælper på forbindelsen. 

Er der nogen der har et bud på, hvad jeg skal bruge til det? På forhånd tak :-)

Ps... billederne er fra før jeg skiftede sikringerne til nye og rigtige størrelse sikringerne, hvis nogle skulle undre sig over farverne.


- Thomas
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
 I stedet for de tynde ledninger, som er sat i de blå (2,5 mm2) fladstik, kunne du bruge
 Fladstik 4-6mm2

fase
Selv om de blå fladstik og ledninger ser lidt pjuskede ud, så skal du ikke regne med at der er dårlig forbindelse i dem. Så du skal nok finde årsagen et andet sted end lige ved stikkene. Er der spænding plus ud på 16 - 17 .og ikke på indgang ved 25 A sikring så må det være muligt at følge ledning. Er der måske en samling på den, eller er det dårlig forbindelse i sikrings holder ved den 25 A sikring. 
Er det kun landstrøm der ikke virker, så kan der være en lille sikring i en anden sikrings holder, oftest i nærheden af hvor strømmen kommer ind, eventuel inde på bag dækslet. 
De synlige sikringer bruges kun til lavvolt. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for jeres svar :-).

- Ja, jeg kan se, at der er plads til noget mere kobber i de gule kabelsko, så dem må vi nok bestille nogle hjem af. Det skal alligvel nok kables lidt om, da jeg kan se at sikringerne er placeret her sammen med laderen og strømfordeleren bagerst i bilen, mens at fritidsbatteriet er placeret forrest under passagersædet, hvilket efterlader ca. 4 meter +pol ledning ubeskyttet.

- Godt bud med at tjekke 230 V sikringen. Det du ikke kunne se på mine billeder er, at der sidder en 10 A automatsikring på fronten af boksen med laderen og strømfordeleren, og at den er slået til. Der er også en let summen i boksen, når stikket med landstrøm sættes i siden af bilen, så de 230 V AC når sandsynligvis frem til boksen. Vi må prøve at tjekke ledningen fra pkt. 16 og 17 og ned til den 25 A sikring, og se om der er forbindelse i noget af det. ...og ellers er der nok ikke andet for, end at supplere boksen med en separat oplader

- Thomas
Og køb en god kvalitet kabelsko, jeg købte et sæt blandede billigt, de var intet værd, de klemte alt for dårligt om ledningen, selv om det var den rigtige ledning til kabelskoen, og de blev klemt med den rigtige tang.
Det er vigtigt at bruge den rigtige tang til kabelskoene, for at få en god forbindelse.

Du kunne eventuelt også bruge kabelsko med fordeler, hvis du vil undgå flere ledninger i samme kabelsko.

Jeg bruger en tang af denne her type, og med kvalitets kabelsko så virker det..


Vi prøver igen, i morgen --
Tak for tippet, je_ns. Det vil jeg huske. Det ser dog indtil videre ud til at det kan blive fornuftigt nok med at kable flere ledninger sammen i de gule kabelsko, hvor der er bedre plads

- Thomas
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis