Jeg er ved at trække rør til jordvarmepumpe (28mm til frem/retur og 22mm til varmt/koldt vand) - de skal trækkes i skunk dvs. op gennem loftet i bryggers og ca. 10 meter ud til garage, hvor VP skal stå. Har overvejet "stift" rør, men det kan ikke lade gøre at få på plads i skunk. Så derfor pex.
Jeg er kommet lidt i tvivl om følgende:
- Jeg forventer at trække pex rør (Indbyrdes afstand mellem rør 5-10cm )ovenpå spær fod og lægge 15-20cm. papiruldsgranulat ovenpå rør. Det burde være nok til isolerings klasse 6. Der er i forvejen fyldt op med papiruld op til til overkant spærfod. Hvis jeg monterer rør på spær med rør holdere, skal jeg så forvente at der kan "vandre" kulde fra spærfod op i pex rør? Bør jeg evt. sætte noget hårdt isolerings materiale mellem spær og rør holder? Har noget 20mm Wedi plade liggende - som skulle være isolerende.
- Jeg har fået at vide, at det er vigtigt at pex rør på ingen måde må "hænge" mellem spær (for at undgå luft lommer) Er det en udfordring, hvad der er ca. 80cm. mellem spær? Hvis pkt. 1 ikke er et problem, kunne jeg evt. sætter nogle forskallingsbrædder på tværs ovenpå spær, og så fastgøre rør til disse. Så er de i hvertfald vandrette.
- Bør jeg vælge rør-i-rør eller? Tænker at jeg nok ikke skal forvente at kunne trække et nyt 28mm pex, hvis det bliver utæt. Men jeg undgår formentlig vandskade hvis der er "yder" rør.
- Sidste men ikke mindst - er jeg blevet anbefalet at sætte udluftning på frem og retur. Sætter jeg så bare et t-stykke på (et sted hvor jeg kan komme til) og så evt. en stump pex på 15-20cm. + en automat udlufter. Og lader automat udlufter lige stikke op over isolering.?
Pft. Michael