Jeg har et fastmonteret standardskab (i melamin eller laminat) i mit soveværelse. Det er ca 5 cm fra en ydermur. Skabet har stået tomt i et år ca, og en stor del af tiden har det været med lågen helt åben eller på klem.
Problemet er at der ofte kommer en sødlig, indelukket lugt i skabet og den sætter sig i tøjet, eller hvad der bliver opbevaret deri. Jeg har efterhånden fået snævret det ind til at den kommer når rummet er varmet op af enten vejret udenfor eller radiatoren. Den fremkaldes uanset om lågen er åben eller ej, men den bliver kraftigere når lågen er lukket.
Jeg har selvfølgelig rengjort skabet og sørger for at få luftet ud 1-2 gange dagligt. Om natten står døren åben til resten af boligen. I dagtimerne er der varme på i rummet.
Jeg har ingen idé om hvad lugten skyldes og derfor heller ingen idé om hvad der kan fjerne den. Har I nogle bud?