Jeg står foran at skulle sætte en kælder i stand til sommer. Det er en forholdsvis høj kælder (220 cm) med betongulv i et hus fra 1948.
Kælderen er ikke meget fugtig, men der stiger fugt op fra gulvet, og jeg skal have vinduer på klem, for at de ikke bliver fugtigt dernede.
Jeg ønsker ikke at skulle ud i at bryde betonet op, og jeg overvejer at få lagt klinker ovenpå betongulvet - eller måske et støbt gulv. Men spørgsmålet er om en isoleringsplade mellem beton og klinke vil kunne gøre gulvet mere behageligt at opholde sig på?
Så vidt jeg kan læse mig til, er WEDI plader ikke anbefalelsesværdige, selvom de vil stoppe fugten i at stige op nedefra, så vil den sandsynligvis samle fugten i betongulvet - og det lyder umiddelbart ikke som en god idé, selvom jeg her på forumet kan se nogle der ikke ser et problem i det. Men spørgsmålet er om WEDI pladen måske kan bruges i et kommende badeværelse i kælderen?
Så vidt jeg kan se er Kingspan et godt bud til gulvet, og er som jeg forstår det en diffusionsåben isolering. Jeg tænker at få installeret DUKA-udluftning i de to rum i kælderen, der vil kunne sørge for luftudskiftning. Men så vidt jeg kan se er der flere forskellige Kingspan plader, hvoraf nogle herinde foreslår noget andet end Kingspan selv, der anbefaler en K3 plade.
Er der mon nogen der har et bud?