Sikkerhedskopi af Gmail til harddisk

Opskrift søges ;-)

Mit nytårsforsæt er at sikre mine mails, mine fotos og mine dokumenter så de ikke forsvinder i cyberspace ved hackerangreb eller hvis min gamle bærbare skulle afgå ved døden.

Problem:

1. jeg har fået en sprit ny Verbatim 1T harddisk i julegave og på den har jeg gemt alle mine billeder og dokumenter på uden problemer. Gmails driller.

2. Jeg går på Google takeout  og jeg går langt ned i rækken og vælger "mail" som den eneste der skal downloades. Der står "Meddelelser og vedhæftede filer på din Gmail-konto i MBOX-format. Brugerindstillinger fra din Gmail-konto i JSON-format" hvilket jeg ikke forstår ret meget af.

3. Jeg trykker "næste trin" og kommer på næste side. Her kommer jeg til en valgmulighed og jeg vælger "send download-link via mail" Måske er det her jeg skal vælge noget andet? 

4. Efter meget lang tid modtager jeg et link til Google Drev hvor der ligger en Zip fil. Denne fylder 5,5 GB.

5. Jeg har ikke Winzip og det koster penge at få denne.

6. Det egentlige problem er at ZIP filen fylder 5,5 GB og det er åbenbart for stor en mundfuld for min nye kæmpe 1T harddisk. Der må filer åbenbart kun være op til 4 GB tror jeg, men eftersom jeg ikke kan lukke den op med Winzip så kan jeg jo heller ikke dele filen i mindre bidder.

7. Kan man ændre opsætningen på 1T harddisken så jeg kan smide hele zipfilen på 5,5 GB over? Jeg kan se at den som standard er en FAT32 og det skulle tillade 4 GB overførsler. Men når jeg går ind under egenskaber finder jeg ikke lige nogen muligheder for ex. at ændre til NTFS (= noget jeg ikke forstår ret meget af).

Er der en venlig sjæl der regelmæssigt laver en sikkerhedskopi af Gmail som måske har en god opskrift til mig?

På forhånd tak.

Godt nytår

Henrik W. fra Herning

Hundefar

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
For at ændre fra FAT32 til NTFS skal du formatere disken. Dette vil dog betyde, at al data som ligger på den vil blive slettet. Så du skal først flytte alt data væk fra disken.

For at formatere, højreklikker du på disken i filhåndteringen, og vælger Formater. I dialogen der kommer frem bør du kunne vælge NTFS under filsystem.

Hvis du hellere vil dele filen op, kan du overveje https://www.7-zip.org/ som kan det samme som Winzip, men er gratis.

Endelig, så husk at eksterne harddiske let går i stykker, så en ekstra backup andet steds vil være at foretrække.
Hej Jens, Vi har sikkerhedskopier i skyen via Google fotos og Dropbox, men jeg har hørt om nogen der får hugget passwords o.a. så hackere har frit spil til at slette alt, og det er det vi ønsker.

Men tak for indput. Jeg har downloadet et gratis program der hedder Zip Extractor fra Google og nu prøver jeg at pakke zipfilen ud og ser om det kan være løsningen. Men jeg vil jo godt sikkerhedskopiere på ex. 3 månedlig basis, så det skal gerne være let, og det ville hjælpe hvis jeg fik NTFS og ikke skulle tænke så meget over at pakke ud ;-)

Hundefar

Sjovt nok....da jeg formaterede harddisken stod den efterfølgende på NTFS uden jeg havde gjort noget som helst?

Jeg er nu ved at downloade en ny Google takeout kopi ;-)

Hundefar

Har du prøvet at udskrive de mails, du vil bevare, som pdf filer. Det er nemt, du klikker på de tre prikker i øverste højre hjørne og vælger udskriv. Som printer vælger du Microsoft print to PDF. Du får mulighed for at give filen et navn efter eget valg

fase
Du er på vej til det rigtige tror jeg.
Mener selv at jeg har sikret mine 900+ gb billeder og væsentlige dokumenteren.
Min pc indeholder det hele på et drive med alt hvad jeg ønsker sikkerhedskopieret. Det kopieres, ikke synkroniseres, hver nat til en gemt ekstern HD via netværk. SW er gratis SyncBack.
Derudover har jeg en MicroSoft pakke inkl. bl.a. 1 Tb OneDrive i skyen, den holdes konstant opdateret i forhold til PCens OneDrive mappe.
Går pc’en død har jeg de to andre.
Brænder hele huset e.l. har jeg OneDrive.
Sletter jeg noget ved et uheld har jeg den skjulte HD.
Meget vigtige e-mails bliver printet til pdf i en undermappe i pc’ens OneDrive mappe.
Jeg sletter aldrig kamerakort før jeg er sikker på at billedfilerne befinder sig på de to andre.

Men ellers er jeg vist nogenlunde normal 🤪


Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Annonce
Halløj,

Efter at have brugt et døgn på sagen, har jeg nu lavet en opskrift på hvorledes jeg får alt i Google, Dropbox og alt på skrivebordet over på min harddisk. Det tager lang tid, så jeg satser på en sikkerhedskopi hver 6. måned.

Harddisken er ændret til en NTFS hvilket vil sige at jeg kan overføre filer op til 16GB. Google (6 filer, fotos, mail o.a.) fylder 4 filer).

Næste opgave/problem er opdatering af min PC fra Windows 7 til 10 billigst muligt. Jeg laver en ny tråd da dette driller mig ;-)

Hundefar

hundefar skrev den 05-01-2023 18:00:23

Halløj,

Efter at have brugt et døgn på sagen, har jeg nu lavet en opskrift på hvorledes jeg får alt i Google, Dropbox og alt på skrivebordet over på min harddisk. Det tager lang tid, så jeg satser på en sikkerhedskopi hver 6. måned.

Harddisken er ændret til en NTFS hvilket vil sige at jeg kan overføre filer op til 16GB. Google (6 filer, fotos, mail o.a.) fylder 4 filer).

Næste opgave/problem er opdatering af min PC fra Windows 7 til 10 billigst muligt. Jeg laver en ny tråd da dette driller mig ;-)

Jeg tænker at med sikkerheds kopi hver 6. måned risikerer man at miste de seneste 5,5 måned. For mig er det lig meget lille sikkerhed!


Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Hej John,

Jeg er ganske enig med dig, men vi har jo sikkerhed på Google fotos i skyen og gmails + dropbox i skyen.

Men at bruge et døgn på at lave Google sikkerhedskopi ex. hver måned det orker jeg ikke. Vi har nu levet uden sikkerhedskopi siden 2006, så hver 6. måned er en klar forbedring ;-)

Hundefar

Jeg skal lige høre dig, om du gemmer alle de mails du får? Hvis ikke har jeg lavet en anvisning i et tidligere indlæg på at udskrive dem, du vil gemme, som pdf filer. Det gør det nemmere at behandle filerne.
At opgradere fra win7 til win10 bør ikke tage lang tid. Hvordan gør du?

fase
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis