Hej
Jeg vil gerne hænge et skab op på mit badeværelse i min lejelejlighed, hvor jeg kun må bore i fugerne ifølge viceværten.
Jeg har erhvervet mig vægscanner, flisebor, rawlplugs, vådrumssilikone og fugepistol. Jeg har dog ikke købt skabet endnu, selvom jeg har udset mig et.
Fugerne har kun plads plugs hvor Ø = 5 mm, men hvordan ved jeg, om det er tilstrækkeligt til at bære skabet? Skabet har i alt fire beslag, men de to forneden, kan jeg ikke benytte, fordi det ikke passer med afstanden mellem fugerne. Og hvad gør jeg, hvis skruerne, der passer i disse plugs er for små til beslagene? Findes der skruer som er større uden for væggen end inden i væggen for eksempel?
Sælgeren af skabet skriver:
Der følger skruer sammen med beslagene og skabe, men hvad str. det er kan vi desværre ikke sige nærmere, det kommer jo også helt an på om det er fliser, mursten eller hvilken form for væg skabet skal monteres på, men vi har solgt dette skab i mange år uden at have oplevet folk har haft udfordringer med montering.
Jeg håber en herinde kan hjælpe mig videre, så jeg kan få skabet forsvarligt hængt op.
Venligst
Anders
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.