Billig vådskærer til fliser samt flisemønster i shampoohylde

Hej herinde

2 meget forskellige spørgsmål under samme tema "Fliser".

Indledning: Jeg skal til at lægge gulvfliser i mit 6 kvm badeværelse inkl. 5 cm sokkelfliser. Fliserne er 45x90 cm. Derefter vægfliser i 7x30cm grønligt sildebensmønster inde i brusenichen.

Af værktøj har jeg en 1000mm manuel fliseskærer samt en vinkelsliber med ny lukket diamantklinge.

1/ Bør jeg supplere med en billig vådskærer fra fx Jem og fix? Jeg tænker især til sokkelfliserne, hvor 5 cm over 90cm let knækker meget skævt på den manuelle skærer. -Eller skal jeg bare tage det lange stræk i frihånd med vinkelsliberen? Det står og falder lidt på, om man nemt kan gøre bordet på de billige vådskærere lidt bredere end standardstørrelsen. Evt. med en opklodset træplade.

2/ Hvordan ville I lægge sildebensmønsteret inde i en shampoohylde (hul/fordybning på ca. 25x50 cm)? Mønsteret kan ikke fortsætte helt naturligt på alle sider, når det samtidig skal fortsætte naturligt uden for shampoorummet.

Jeg tænker selv 1 af 2 ting på spørgsmål 2.

2a/ Lade sildebensmønsteret følge det rigtige mønster på selve bagpladen af shampoorummet som uden for shampoorummet. På den måde ser de fliser blot tilbagetrukket ud. I siderne vil jeg så bare "folde" fliserne ind, men de vil da ikke passe med bagpladens mønster.

2b/ Gøre noget utraditionelt - bryde med en ensartet mat sort eller antracitgrå flise inde i shampoorummet (både sider og bagplade). Og så en pæn fliseprofil rundt om.

På forhånd tak for input.

Mvh. Emil
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
... Ang nr 1: Eller jeg kunne bare lægge de store fliser først (hele), og så leje en god vådskærer i byggemarkedet til de mere kritiske snit + sokkelfliser.
Du kan ikke folde sildebens mønstret ind i shampoo hylde og få det til at passe. Men det har du jo selv gennemtænkt. Men du kan lave mønstret på bagplade og så noget helt andet på kanten. 
Kan du ikke få decideret sokkelfliser til dit gulv der hvor der ikke er flisevæg over.  Altså med en afrundet overkant som endda måske er glasseret. Så skal denne kun tilpasses i bunden. 
Så ville jeg bruge den samme flise rundt i kanten, med den afrundede kant synlig. 
Det kan godt blive lidt for smart med flere farver, men det er kun min mening. Og jeg har da også lavet fliser med smarte mønstre som ikke lige falder i fruens smag her flere år efter. 
Jeg vil tro at vådskærer fra Jem og fusk eller Enheil kan gøre gavn hos dig. De er sikkert ikke så nemme at udvide bordet på men det kan lade sig gøre. Skæredybde er kun ca. 35 ( 22 gering) mm så der er ikke plads til en ret tyk plade hen over bordet, som jo er det nemmeste. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Hej Erik - og tak for din tid.

Jeg ved ikke om vi går forbi af hinanden ift gulv-sokkelfliser og farvevalg (hvor der ingen fliser er oven over), men der har jeg bestemt tænkt mig at køre den samme flise som gulvet. Og i brusenichen går sildebenene selvfølgelig helt ned til gulvflisen.

Sokkelfliser fås ikke, men jeg tager en 45x90 flise og skærer 5 cm af hver langside. Det giver mig 2 sokkelfliser med flotte glaserede kanter, når den skårne del vender nedad og senere får silikonefuge i overgangen. Der vil så være ca. 35cm spildflise hver gang jeg laver 2 sokkelfliser, men jeg skal jo også kun bruge ca. 8 sokkelfliser for at komme hele vejen rundt (= 4 hele fliser).

Jeg så at en rigtig vådskæremaskine af de store kan lejes for ca. 370 kr. for 24 timer, så mon ikke det er en bedre løsning til langsnit.

Angående design - tror du (meget subjektivt) at det vil se fjollet ud med sildebensmønster på bagpladen, og så en mat sort flise i kanterne? Jeg prøver at visualisere det i mit hoved, og har lidt et ben i begge lejre.
De større fliseskær kører med et andet princip. Der lægger man fliser på, og så trækkes motor/klinge ud på en arm. Så den skal have størrelsen for armen kan ikke trækkes længere ud. 
Jeg misforstår ikke, der er blot flisetyper som har tilhørende kantfliser. 
Det bliver sikkert knald flot med den sorte kant / ramme 
Sildebens mønster fortsætter på bagpladen synes jeg er næsten et must. Hvordan ellers ville jeg sige 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis