Nilan VP18 - generelle spørgsmål

Hej

Jeg har købt et hus, som har et Nilan VP18 anlæg. Jeg har naturgas og gulvvarme i alle rum, men er i tvivl om den rette indstilling. Gulvvarmen kan indstilles til en bestemt temperatur, men det kan Nilan'en også - de kalder det vist komfortvarme. Hvordan undgår jeg at de to systemer modarbejder hinanden?

Hvis gulvvarmen stilles til 21 grader og Nilan'en til 20, må man formode at Nilan'en ikke producerer varme, da der er varmere end hvad det er indstillet til. Men hvis det omvendte sker, så gulvet stilles til 21 og Nilan'en til 23 grader, så vil Nilan'en vel begynde at producere varme? Det er vel smartest at gulvvarmen alene står for varmen?

Det næste er, at jeg ikke forstår hvordan brugsvandet til Nilan'en fungerer. Gassen opvarmer vandet, men Nilan'en kan også opvarme vandet? Det er vel smartere udelukkende at gå gassen til at opvarme vandet. Kan man det eller har jeg misforstået noget?

Huset er fra 2009, så det er godt isoleret og med udsugning i alle rum. Jeg påtænker at få indstalleret et nyt kontrolpanel, så jeg bedre kan indstille og forstå systemets muligheder. Teknikeren gav et overslag på cirka 5000 kr. Nilan'ens alder taget i betragtning, er det så smartere at få indstalleret et nyt Nilan (eller andet mærke), som så sikkert ville have denne funktionalitet og sikkert også være mere effektivt/energibesparende. Det skal nævnes, at der nok bliver installeret fjernvarme om 1-2 år.

Beklager de mange spørgsmål, men føler mig lidt på herrens mark og ved ikke hvem jeg kan spørge. Spurgte teknikeren, men han havde ikke tid til at forklare ordentligt. Og vil jo gerne have et neutralt synspunkt, som ikke er påvirket af en mulighed for salg. Findes der uafhængige konsulenter, som evt kunne rådgive?

På forhånd tak!
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nilan`en laver varmen vha en varmepumpe så prisen pr. KWh er noget lavere hvis du kan få den til at varme både hus og vand op fremfor gasfyret.
Du bør altså sætte nilan til at holde f.eks 21 grader og dine gulvvarmetermostater lidt lavere. ( forudsat du kan leve med kolde gulve )

Jeg ville spare de 5000kr og leve med den gamle styring indtil anlægget ikke fungere længere, og så skifte det ud til et nyt.

Selvbygger med stort S. 
Hvis du gerne vil have lidt lune / ikke helt kolde gulve så stiller du fremløbs temperatur på 18-20 grader. Sætter alle stuetermostater helt op, eller på anden måde lave det sådan at der er konstant fuld åbnet for alle telestater.
De 18-20 grader er sikkert for lidt til at opvarme huset, så skal du have Nilan til at supplerer.
Fordelen er at du ikke har helt kolde gulve og at Nilan måske er billigere end gas ( i hvert fald om natten hvis du har time afregning på strøm ) 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Vores VP18 kører væsentligst om natten til at producere varmt vand. Beholderen er, hvis jeg husker rigtigt, på 80 l. Det rækker døgn til døgn i vores husstand med kun to voksne.
Derudover bruger vi den i efterår og forår før og efter vores brændefyrede masseovnssæson starter/slutter. Vi varmer nemlig i vintermånederne væsentligst med masseovnen, og så den nævnte smule med VP18eren.
Er du 100 pct. sikker på at Nilan’en bruges til gulvvarmen?
Hvad hedder modellen præcis?

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Jeg forstår trådstarter sådan at gasfyr er til gulvvarme og Nilan kommer med varm indblæsnings luft. Men det kan være anderledes.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
ev elmand skrev den 03-01-2023 09:46:19

Jeg forstår trådstarter sådan at gasfyr er til gulvvarme og Nilan kommer med varm indblæsnings luft. Men det kan være anderledes.

Jeg tror du har ret.

Og så har Superdiy jo stadig ret efter formlen at en varmepumpe med en rimelig effektivitet er billigere til at generere varme. Det være sig vand eller luft. Blot er komforten måske bedre med gulvvarme.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Annonce
Du skal ikke regne med at du kan klare vinteren igennem uden at bruge gulvvarmen. Med 400 kbm i timen er der ikke nok varmeenergi i luften til at holde huset varmt. Hvis huset var opvarmet med kalorifer ville luftstrømmen være ca. 10 gange så stor.
Mange tak for alle indlæg. 

Det er beskrevet således:

Ejendommens varmeproducerende anlæg er en kondenserende gaskedel af fabrikat Baxi WBS 15 C 

Der er installeret en luft/vand-baseret varmepumpe på ventilationsanlæggets aftræk, til opvarmning af varmt brugsvand. Varmepumpen er fabrikeret af Nilan type VP18C fra 2009. Der er varmegenvinding fra aftræksluften før varmepumpens udedel.

Så gassen bruges vel til gulvvarme og Nilan'en til luften samt brugsvand. Så jeg har faktisk to muligheder for at varme huset op eller har jeg forstået det forkert? I så fald ville jeg - i teorien kunne slukke for gulvvarmen og lade Nilan'en blæse varm luft ind? Eller har jeg forkert fat i fakta.
Jeg tror desværre at jeg nu må skuffe dig. Den har en krydsveksler som genvinder en stor del af varmen over til indblæsning, og den nu koldere aftræksluft bruges så til at lave varm brugsvand. 
Jeg mener ikke ud fra beskrivelsen hos Nilan at den opvarmer indblæsnings luft yderligere. Så din primære varmekilde skal være gulvvarmen. 
På den baggrund skal du nok have fremløbs temperatur på denne lidt højere op end jeg i første omgang gav dig råd om. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis