Hvidt pulver lækker fra AA-batteri til "netatmo termostat"

Hej,

Jeg har nogen "netatmo termostater" så jeg vha en app kan skrue op og ned for varmen og så der f.eks. automatisk spares strøm om natten eller når der er ingen hjemme. Det er dem her: https://www.netatmo.com/da-dk/energy/valves - jeg har vist haft dem i ca. 3-4 år, men nu pludseligt indenfor for en måned er 2 af termostaterne gået i stykker pga batteriet lækker, måske batteri-syre. Der er et hvidt pulver og termostaterne holdt op med at virke, så lige i øjeblikket er de gamle "manuelle/ikke-elektroniske" termostater sat i... Det er lidt mystisk at det sker næsten samtidigt - er der noget jeg kan gøre for at forhindre det? Og skal jeg bare vaske med vand og sæbe til det hvide pulver er væk, eller kan man gøre noget? Håber nogen har erfaringer/gode råd!

Se billeder...

Her er min signatur...
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Skift batterierne. Inden rengør du kontaktpunkterne evt. med en glasfiberbørste. Det hvide pulver kommer typisk ved minuspolen og skyldtes at batterierne er for gamle.


fase
Ja, rens det godt. Det er det, man kalder batteri-syre. Det er dog ikke en syre men en base. Så du bør duppe det med lidt eddike eller tilsvarende syre for at neutralisere "batteri-syren" efter du har renset det synlige af.

Hvis batterierne lækker, har de næppe virket de sidste par måneder. Så de har nok stået fast på den samme temperatur.
Ah, mange tak, @S. Fabrin, @Steensen og @GodeVen. Jeg troede jeg var smart at købe en hel masse batterier for 1-2 år siden og så troede jeg de sagtens kunne holde og jeg slap for at løbe tør... Men det giver god mening, at det skal jeg holde op med... Jeg mener nu at de kun holder 1 års tid i de termostater...

Men nu vil jeg få de 2 termostater renset i dag og lagt tilbage med nye batterier og så håber jeg de virker igen og jeg ikke skal købe nye termostater. De er nok også særligt udsatte, fordi de sidder i termostaterne som nok skifter mellem høj (når jeg er hjemme) og lav (når jeg er væk) temperator hele tiden... App'en siger når termostaterne ikke kan kontaktes længere, så det er på sin vis heldigt nok...

En sidste ting: Endeligt i dag ramte jeg det rigtige søgeord og fandt https://www.quora.com/Is-the-white-powdery-stuff-that-leaks-out-of-a-AAA-AA-battery-toxic-or-dangerous som vist siger at jeg fint kan neutralisere med eddike-syre, så det vil jeg gøre, tak for hjælpen alle!


Her er min signatur...
Jeg bruger genopladelige i mine. jeg havde en der døde på den måde, med de originale batterier i, så den blev byttet på garantien, og så købte jeg genopladelige batterier der ikke bliver utætte så ofte.

Jacob
Annonce
Ved brug af genopladelige batterier skal du være opmærksom på, at spændingen er 1,2V mod tørelementens 1,5V. 

fase
S. Fabrin skrev den 11-01-2023 19:13:51

Ved brug af genopladelige batterier skal du være opmærksom på, at spændingen er 1,2V mod tørelementens 1,5V. 

 Det er absolut intet problem, de, eller i alfald mine, trækker overraskende meget strøm. et alkaline holder i lidt kortere tid end et genopladelige enelope batteri, dog når termostaten at sende en lav batteri advarsel med genopladelige batterier, hvilket ikke sker med alkaline, de stopper oftest bare med at virke. Jeg syntes at da jeg brugte alkaline der holdt et batteri kun ½ års tid, hvor et genopladeligt holder omkring 9 mdr.


Jacob
Jeg brugte i mange år genopladelige batterier - også med tanke på miljø osv... Men endte tilsidst med at blive ekstremt træt af netop det med den lavere spænding som ofte gav problemer. Og så droppede jeg det. Tilgengæld har jeg en bøtte jeg smider de brugte batterier i og nok ca. 1 gang hvert år eller hvert andet år, går jeg så ind i det lokale genbrugs-center hvor de har en batteri-indsamling og så smider jeg alle batterierne der, hvorefter jeg håber de bliver genbrugt og ihvertfald håndteret miljømæssigt forsvarligt... Så jeg har desværre haft for mange problemer med genopladelige - tak for bemærkningerne ellers   

Her er min signatur...
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis