Næsten intet varmt vand i haner uden cirkulationspumpe

Hej alle

Jeg er flyttet i hus med varmepumpe som centralvarmeanlæg, og selvom det fungerer rigtigt fint, har der været nogle problemer med varmetab i varmtvandstanken. Efter lidt frem og tilbage med installatøren kom vi frem til, at jeg kunne prøve at slukke for cirkulationen af brugsvandet. Det hjalp. Før dalede temperaturen med 2-3 grader i timen, og så blev det til 2-3 grader i døgnet. Men - nu kommer der næsten intet varmt vand på de to badeværelser. Jeg er helt med på, at uden cirkulation kan der gå lang tid, før der kommer varmt vand, men selv efter nogle minutter kommer der næsten intet varmt vand ud. Der er måske 6-7 meter fra bryggers til badeværelser.

Burde der ikke komme ordentligt varmt vand efter et stykke tid, når rørene er tømt for det afkølede vand? Hvad kan der være galt? Løber der koldt vand gennem, når der er tændt for det varme?

Lige nu står dilemmaet mellem at tænde cirkulationen og leve med, at vandet skal varmes op flere gange om dagen (uden at forbruge vandet), eller at tage bad i lunkent eller koldt vand. Første løsning er ikke et stort problem, men her hvor temperaturen var nede under -10, brugte varmepumpen lang tid på først at varme vand op, så varme hus op, og så gentage begge processer uden at blive helt færdige, før behovet for næste del kom igen.

Jeg har overvejet at skifte cirkulationspumpe til en med timer eller bare sætte en timer på, men det er ikke en helt ideel løsning, da der i første omgang står en buffertank lige foran pumpen, og pumpen sidder fastmonteret i kontakten, så der kan ikke bare sættes en timer på. En anden ulempe ved den model er, at når vandet har stået stille, og der så tændes for pumpen, så bliver der cirkuleret en masse afkølet vand tilbage i VVB, og så skal der bruges akut en masse energi på at kompensere for det.

Har I nogen bud på en løsning?
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
En lille opdatering:
Ved cirkulationsrøret, hvor pumpen sidder, er der en Ballofix. Når pumpen er slukket, bør der så også være lukket der?
Noget tyder på at der enter mangler- eller der er en defekt kontraventil i cirkulationskredsen. Kontraventilen skal sikre at der ikke kan løbe koldt vand baglæns i systemet.
Ballofix ventilen kan godt være tænkt som en erstatning for kontraventilen, selv om det ikke er den rigtige løsning. Prøv bare at lukke ventilen, så løber vandet helt sikkert ikke baglæns.


Søren O
Tak for svaret. Det hjalp at lukke på Ballofixen til cirkulationen. Nu kommer der varmt vand, når der skal, dog med en smule forsinkelse i forhold til med cirkulation, men det kan vi nu godt leve med, når der så kun skal varmes vand op én gang dagligt i stedet for fire.
Man kan få cirkulationspumper der tilpasser sig ens forbrugsmønster af varmt brugsvand.
Jeg havde overvejet en nyere pumpe med indstillinger eller bare en timer men pumpen er gemt godt væk bag rør og en buffertank, så det er desværre en større opgave at skifte den. Men den nuværende løsning er helt tilfredsstillende, så jeg kan sagtens vente.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis