Kære forum!
Har en mini krise lige nu.
For et år siden købte jeg et hus, som er bygget i 1959. Huset er opvarmet med det som hedder et kalorifere anlæg- En "radiator" monteret med en blæser, som så fordeler varmen rundt i kanaler under gulvet og i væggene.
På onsdag har jeg bestilt en rengøring af kanalerne og i den forbindelse er jeg begyndt at afmontere ristene i væggene, for at rense-manden kan komme til. Jeg har hidtil været af den overbevisning/forhåbning, at kanalerne var udført i stål. Men da jeg får afmonteret den første rist, ligner det, efter min amatør vurdering, sådan noget asbest eternit lort. Har også kunnet læse mig frem til, at det var meget almindeligt at anvende det til ventilation før i tiden.
Problemet er, at der hvor håndværkerne har afsluttet kanalen, er materialet bare "knækket" på plads, så det passer med afslutningen. Der er således åbent ind til det materiale den er bygget af!
Jeg tænkte Fuck!, Har jeg og familien gået og indåndet det lort i et år nu…
Mit næste træk er at afmelde rensningen på onsdag, og så i stedet få en fagperson ud hurtigst muligt, som kan teste kanalerne for asbest.
Min spørgsmål er egentligt; Er familien og jeg dømt til en træls død om 20 år? Eller kan vi være heldige, at de asbest fibre,som måtte sidde på det knækkede stykke ventilationskanal, er "blæst" af, over de sidste 10-20-30 år, og forsvundet med udluftningen når vinduerne har været åbne?
Jeg kan slet ikke finde ro lige nu…
På forhånd tak.