Hej
Jeg håber, at der er nogle herinde som har en god idé eller to.
Har vedhæftet verdens dårligste plantegning - men blot for at give en idé.
På billedet: Sorte markering er huset med 'normalt' tag og dermed loft.
På billedet: Grøn markering er tilbygning med fladt tag, og dermed intet loft.
På billedet: Rød markering er rummet, hvor fiberboksen er placeret.
Problem: Internethastigheden er 1.000 MBit, men Wi-Fi signalet i den grønne markering er kun 50 Mbit. Det kan simpelthen ikke fange mere. Hele huset er 180 m2, så der er noget vej fra boksen til rummet i den grønne markering.
Jeg har prøvet med Google Nest WiFi og have 3 punkter: èt modem i rummet med den røde markering, fordi fiberboksen er der, ét punkt midt i huset og ét punkt i rummet med den grønne markering. Men det giver kun 50 Mbit trådløst net. En hastighedstest på Google Nest Wifi giver tophastighed, så hastigheden kommer fint igennem fra udbyder, boks m.v.
Jeg har derfor tænkt mig at trække et kabel fra det røde rum og op til det grønne, men der er fladt tag over det grønne rum, så jeg kan ikke bore op/ned og trække LAN-kabel igennem (eller er det muligt?)
Er der nogen, som har en idé til hvordan jeg bedst muligt får ført signalet fra rødt til grønt rum med kabel? En tanke var at køre kablet fra rødt rum, op på loftet, bore ud og trække kablet udenfor og så bore ind i det grønne rum. Men jeg tænker, at der må være en bedre løsning.
Ved at trække kabel vil UniFi selvfølgelig også være en løsning. Men igen; der er fladt tag, jeg kan ikke se hvordan jeg skal kunne få Lan-kablet frem.