Hvordan virker radiatorer?

Hej

Her et spørgsmål om, hvordan radiatorer egentlig virker.
Jeg forstår, at radiatoren virker ved at der kommer varmt vand ind i den ene ende som varmer radiatoren op. Radiatoren har så et stort overfladeareal så det kan afgive varme til luften. Dermed køles vandet i radiatoren ned som det gennemstrømmer radiatoren. Det vil sige, at der er en varmeforskel mellem temperaturen på vandet når det går ind i radiatoren og når det går ud af radiatoren.

Princippet ses på det første billede herunder, hvor en fjernvarme unit sender 55 grader varmt vand ud i røret hen til radiatoren. Radiatoren afgiver varme og køler vandet ned. Når vandet kommer tilbage til unit er det 35 grader varmt.
Så langt så godt.

Mit spørgsmål kommer så, når vi har et lidt mere komplekst system med to eller flere radiatorer i serie. Se billede nr to herunder.
På dette billede er der to radiatorer. Fremløbs temperatur er 55 grader. Retur temperatur er 35 grader.

Er det bare sådan, at Radiator A først bliver varmet op, hvorefter det varme der er tilbage i vandet bliver afgivet i Radiator B, osv? I så fald vil de rum der har radiator tættest på varmekilden altså hurtigst blive opvarmet. Forholder det sig sådan?

Indtil videre har jeg bare antaget at en radiator altid er åben. Men i virkeligheden har radiatorer jo en termostat som kun åbner når der er brug for varme. Så hvordan ser billedet ud, hvis Radiator A er lukket og Radiator B er åben? Vandet må jo stadig kunne komme igennem Radiator A, men så bliver den jo varm?

Hvad er det. jeg har overset eller misforstået?

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Discrusio skrev den 09-12-2022 10:52:29

Prøv at kigge på dette link:
1- eller 2-strenget radiatoranlæg

 

Jeg har lige kigget på tegningerne.

Det ser bare ikke sådan ud i virkeligheden. Der er bare ikke det rør som jeg har streget ud her... Det findes ikke hos mig



Lyder mærkeligt at det skulle være lavet sådan hos dig, hvilket jo ville betyde at hvis du slukkede for en radiator, så ville du slukke for dem alle.
Er du sikker på det ikke blot er et almindeligt 2 strengs system?

Du må tage nogle billeder Lennart, de et system du nævner kan ikke lade sig gøre, da du ikke kan få varme til efterfølgende radiatorer, hvis radiator nr. 1 står med lukket termostat.

Hvis det er i samme rum, kan man dog koble dem i serie, og kun have en termostat på første radiator. Så vil de virke som én stor radiator. Men det er ikke ofte brugt.

Elektronikteknikeren
Det kan være et-strenget hvor bypass røret løber inden i radiatoren.

Hvis de er monteret i serie som du beskriver, bør der kun være en termostat.

Er der termostat på begge?

Luk den første og åben nr to. Hvis de begge bliver kolde, er de monteret i serie, som du selv beskriver. Det vil man normalt regne som en forkert tilslutning. Hvis kun den første bliver kold, har du et et-strenget system.
Jeg har nu undersøgt det lidt nærmere. Det viser sig at jeg har en kombination af 1 streng og 2 streng system. Nogle radiatorer er på 1 streng og HAR den der streng jeg har streget ud. Andre radiatorer er så bare parallelforbundet. Jeg troede det hele var i serie.

Tak for opklaringen!

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis