Genvex - har brug for tips og hjælp til strømforbrug

Så ramte vinteren, og jeg syntes mit strømforbrug er ret højt, og da strømpriserne også er høje, er det jo ikke en fantastisk kombination. Det ville være dejligt hvis nogen kan hjælpe mig med tips til om der er noget jeg kan eller bør justere på mit Genvex anlæg (Nibe Fighter 600P også fra 2005).

Først vil jeg dog lige høre om mit forbrug er unormalt. Jeg bor i et nyere hus fra 2005 i to plan, med store glasfacader ud til marker, så det ligger åbent overfor vind/kulde. Huset har energimærke B, er 185 M2, og der er gulvvarme i stueetagen og radiatorer på 1. sal. Jeg bor alene i huset, og da jeg har genvex er mit forbrug jo til varme og alm el.

Pt. bruger jeg ca. 60-80Kwh om dagen når der er sne og frost. Til sammenligning var mit forbrug ifølge Watts på 541Kwh i Oktober og lidt over 1000Kwh i November. December og de næste måneder tør jeg ikke rigtig tænke på som det går dagligt pt. 

Så første spørgsmål er, er det normalt, højt eller lavt forbrug i et hus som mit med genvex anlæg ?

Og dernæst, er der noget jeg kan kan eller bør justere på selve anlægget ? 

Gør det eksempelvis en forskel at koble el patronen fra, og hvis jeg gør hvilket betydning har det så ? Kan jeg så ikke få gulvvarme eller varmt vand, eller hvordan fungerer det ? Og er det i det hele taget en god ide.

Tips eller ideer modtages meget gerne, mange tak
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg kender ikke din varmepumpe, men generelt bør man ikke bruge el-patronen medmindre man ikke kan få varme nok. Bruges den til varm vand, skal man selvfølgelig bruge den.

Dit hus varmebehov stiger med den samme mængde, for hver grad udetemperaturen falder, under inde-temperaturen. Det vil sige at huset skal bruge dobbelt så meget varme ved 0 grader end ved 10 grader, hvis inde-temperaturen er 20 grader, og tre gange så meget ved -10 grader. Energimængden til varm vand og andet el i huset, ændrer sig minimalt ved lavere temperaturer.

Din luft-til-vand varmepumpe får dog ringere virkningsgrad ved lavere temperaturer. Så el-forbrug bliver altså mere end fordoblet når temperaturen falder fra 10 til 0 grader.

Du har en Vølund luft-til-vand varmepumpe, det er ikke et Genvex-anlæg. Genvex er et  andet firma, der har specialiseret sig i varmevekslere, hvor udblæsnings luften fra et ventilationsanlæg passivt opvarmer indblæsningsluften. Tilsvarende anlæg fra andre producenter kaldes ofte et genvex-anlæg, men det er ikke det du har. Du har en luft-til-vand varmepumpe, der både bruger udeluft og udblæsningsluft.


Jeg bor i en til dels energirenoveret ejendom fra 1926 på 220 kvm, og i onsdags - som var der hvor temperaturen var begyndt at falde men vist ikke der, hvor vi helt nåede bunden i denne omgang - brugte vi 57 kwh inkl. det almindelige elforbrug. Vi har også en luft til vand-pumpe fra Vølund, dog fra 2020. Måske teknologien er mere effektiv nu? Jeg ville dog lige meget hvad tænke, at dit forbrug lå noget højt. Som jeg forstår det, ligger mit forbrug typisk i den høje ende ift. andre varmepumpeejere, der bor i nyere huse. 

Har du styr på varmekurven? Måske står den for højt ift. dit behov. Vi har brugt en del tid på at nørkle op og ned, til vi er endt på en kurve, hvor al gulvvarme i huset bare står på fuld power, og så giver det en stabil temperatur, lige meget hvilken udetemperatur der er. Det har givet en tydelig forbedring på effektiviteten - og derfor mindre strømforbrug.
Tusind tak for jeres svar. Så lærte jeg da også at jeg åbenbart ikke har Genvex anlæg   

Det lyder bestemt som om mit forbrug er højt, specielt hvis jeg sammenligner med Allan A hus fra 1926 på 220 M2. Og i betragtning af jeg bor alene, og har et lavt el forbrug på andet end varme, og et væsentlig nyere hus, så antager jeg at mit forbrug burde være bedre. Tak for input.

Jeg kender desværre meget lidt til anlægget som I nok kan læse. Ved I hvis jeg frakobler el patronen, om det så har betydning for min gulv varme og/eller evt varme vand ?

Risikerer jeg noget ved at prøve det af ? (det lyder som om det kunne være et forsøg værd).

Ugen inden det blev koldt, der justerede jeg varmekurven ned med 5 grader ved at dreje på den knap der er på anlægget. Det var ihvertfald for meget af det gode, og så havde jeg kun omkring 18 grader i huset, så det gik jeg hurtigt væk fra. Har I erfaring med hvor meget man bør justere denne ? Og virker det sådan at hvis jeg havde 22,5 grader i huset inden jeg justerer, og skruer ned med 2 grader, at temperaturen i huset så også bør falde med 2 grader til ca. 20,5 ? Eller fungerer det ikke sådan ?

Som udgangspunkt syntes jeg jo at 22,5 grad burde være fint, så ville være fint hvis det kan opretholdes uden el patron eller ved at justere lidt ned.

Tusind tak hvis I kan hjælpe mig lidt ydereligere på vej :-)
Jeg ved ikke, hvordan din styring ser ud ift. min, men på min har jeg to måder at ændre fremløbstemperaturen på. Den ene er en kurve, som matcher fremløbstemperaturen til udetemperaturen. Den kan være mere eller mindre stejl. Jo højere niveau, jo mere stejl. Stejl vil sige fremløbet stiger mere efterhånden som udetemperaturen stiger. Den anden er en forskydning, der rykker hele kurven op eller ned. Det er sådan, at når man - i min styring - ændrer på forskydningen, så foregår det på en brugerflade, hvor det LIGNER, at man skruer op og ned på et termometer, men man skal ikke tage fejl. Hvis man sætter forskydningen ned med fx 5 her, sænker man ikke bare rumtemperaturen med 5 grader. Det er 5 "trin", kan man vel sige. Det kan være ret mange grader. Måske er din tilsvarende? Kan den funktion du havde fat i tidligere ændres med mindre end fem grader/trin af gangen? I din situation ville jeg nok prøve mig lidt frem der.
Tak, jeg tror måske det er en grad for hvert niveau, men er ikke sikker. Men jeg kan sagtens justere den bare en eller to niveauer/grader, så det kunne bestemt være et forsøg værd.

Har du el patron på dit anlæg og har du forsøgt at slå det fra ?
Annonce
Du kan godt slå elpatron fra, det har normalt ingen indflydelse på din gulvvarme eller varmt vand. 
Ved et andet fabrikat har jeg fra deres montør lært at anlægget bruger af varmen i anlægget til at afrime ude delen. Så hvis det er blevet meget koldt i huset på grund af til isning, så kan varmepumpe have svært ved at få afrimet uden el patron. 
Men der sker under alle omstændigheder ikke noget ved at prøve. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Desværre kom jeg hjem til et hus idag, hvor der var 19,3 grader, så der havde bestemt en effekt at frakoble el patronen 😳

Nu prøver jeg at lade den være slukket og justere varmekurven med +3, interessant om det kan"trække" varmen op uden el patron 🤔

Mit anlæg har mig bekendt ikke en ude del pga husets størrelse(syntes jeg at kunne læse mig til), så den kører vidst udelukkende på luften inde i huset tror jeg. Giver det mening ?
Nej det giver nok ikke mening hvis det er eneste varmekilde. Man kan ikke tage al varmen ud af luften indendørs og så regne med at der bliver ved med at være varme. 
Men prøv at gå videre uden elpatron. 
Hvis det er nødvendig med elpatron, så kører du stort set på det man kalder direkte "elvarme" Altså en noget dyr opvarmnings form. 
Det burde så være registreret i BBR ( eget ansvar ) så slipper du for elafgift på ca. 0,80 kr/kwh. på det du bruger over 4000 kwh. årlig. Det gælder i øvrigt også ved varmepumper hvad enten det er luft - luft eller luft - vand. 
Det får så ingen betydning efter 1/1 2023 da der bliver midlertidig reduktion af elafgiften. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Grandmaster skrev den 10-12-2022 10:56:54
Mit anlæg har mig bekendt ikke en ude del pga husets størrelse(syntes jeg at kunne læse mig til), så den kører vidst udelukkende på luften inde i huset tror jeg. Giver det mening ?

Jeg er enig i, at det ikke rigtig giver mening. Jeg har siddet og kigget lidt i manualen på den (kan hentes her), og der står rigtig nok, at pumpen laver varme til centralvarmesystemet og brugsvandet med en kombination af indeluft og luft udefra. Sidstnævnte kun ned til -5 graders udetemperatur, hvorefter den vel må slå over på indeluft og elpatron. Men indeluften er jo ikke opvarmet af andet end centralvarmen i forvejen. Det giver ikke mening, at pumpen som udgangspunkt kan nøjes med at varme huset op med den varme, der er i luften i huset i forvejen. Så kunne man jo lige så godt bare have slukket for den. Men måske har den en rist, hvor den tager luft ind gennem ydermuren? Hvis den i forvejen har alt kompressorhalløjet indenfor, den kan køre indeluften igennem, så kan den måske køre udeluften gennem det samme og på den måde undgå den store udedel, man ellers typisk ser. Men det er bare mit gæt. 

Måske kan det give mening at snakke med Vølund om det? Jeg synes at have læst engang, at man godt kan få service direkte gennem dem. Måske er det penge godt givet ud at få fintunet systemet af en pro.
Godt med link til modellen.. Udeluften kommer jo ind i maskinen som enhver anden ventilation med varmegenvinding. Enten igennem rist i udhæng, gavl eller taghætte. 
Du kan så ikke undvære elpatron da det er den der "overtager" når ude luften er under - 5 grader.  Ved den grænse luker der simpelthen et spjæld. 
Da det er eneste opvarmnings form i huset så er forbruget vel rimelig, men naturligvis kan det være en ide at få det justeret ind. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis